En oval (af latin: ovum = 'æg') er en aflang rundet kurve. Betegnelsen bruges som adjektiv om konvekst rundede genstande, portbuer, rum og pladser med en aflang rundet form. I modsætning til en ellipse, der er en ganske bestemt defineret geometrisk figur, kan en oval kurve dannes på mange forskellige måder[1], f.eks. ved sammenstykning af cirkelslag, der jævnt glider over i hinanden. Arkitekturhistorisk var den ovale form specielt yndet i baroktiden.

Berninis ovale plads foran Peterskirken i Rom

Den store plads foran Peterskirken omgivet af kolonnader, som er formgivet af barok-arkitekten Bernini er godt eksempel på en oval form brugt i forbindelse med arkitektur og byplanlægning.

I USA's præsidentbolig, Det Hvide Hus, findes et ovalt kontor, kendt som The oval Office, der er det officielle kontor for USA's præsident.

Noter og referencer

redigér
  1. ^ En ellipse kan opfattes som en speciel type oval, mens det omvendte ikke er tilfældet