Panamerikamesterskabet i håndbold 2006 for mænd var det 12. panamerikamesterskab i håndbold for mænd. Turneringen med deltagelse af otte hold blev arrangeret af PATHF, og det blev afviklet i Aracaju, Brasilien i perioden 6. – 10. juni 2006.
Mesterskabet blev vundet af Brasilien, som i finalen besejrede Argentina med 28-23. Sejren var brasilianernes første panamerikatitel for mænd, og holdet fik dermed revanche for finalenederlaget to år tidligere til netop Argentina. Bronzemedaljerne gik til Grønland, som vandt 30-29 over USA i bronzekampen. Det var anden gang at det grønlandske landshold vandt medaljer ved mesterskabet – første gang (i 2002) blev det også til bronze. De tre medaljevindende hold kvalificerede sig derudover til VM 2007 i Tyskland.
De seks bedst placerede hold ved mesterskabet, Brasilien, Argentina, Grønland, USA, Chile og Uruguay, kvalificerede sig direkte til det næste panamerikamesterskab, mens Mexico og Puerto Rico måtte en tur i kvalifikationen.
Kilder / eksterne henvisningerRediger