En Pareto-optimal allokering eller Pareto-ligevægt er en økonomisk tilstand, hvor ingen kan opnå en bedre stilling uden at en anden samtidig opnår en ringere stilling.[1] Synonymer for Pareto-optimal er efficient eller Pareto-efficient. Påstanden bag Pareto-ligevægten er i matematisk forstand et aksiom, som fastlægger teoremerene, hvoraf ligevægten bestemmes.

Hvis der er Pareto-uligevægt, kan mindst én aktør opnå en bedre stilling uden at det går ud over andre. I dette tilfælde kan man opnå en Pareto-forbedring ved at foretage den pågældende reallokering.

Begreberne er navngivet efter den italienske økonom Vilfredo Pareto. Amartya Sen har påvist, at den Pareto-optimale allokering tenderer mod status quo som optimal efficiens.

Se også

redigér

Reference

redigér
  1. ^ Pareto-optimalitet på lex.dk
 Spire
Denne artikel om økonomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.