For alternative betydninger, se Pat. (Se også artikler, som begynder med Pat)

Pat er en stilling, som kan opstå i et spil skak og som medfører, at spillet er remis. Det sker, når den spiller, som skal trække, ikke har nogen lovlige træk til rådighed og hans konge ikke står i skak, dvs. at den ikke er truet af en fjendtlig brik.

Patstillinger kan normalt kun opstå, når der er få brikker tilbage, fordi det ellers altid vil være muligt at foretage et lovligt træk.

Stillingen nedenfor viser en patstilling, som er opstået, fordi hvid har gjort et dårligt træk, mens han var i gang med at sætte sort mat. Det redder sort fra at tabe spillet.

a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h
Pat i matsætningen konge og dronning mod konge
Stillingen efter fejlen: Df7?

Hvid har netop trukket Df7?, hvorefter sort skal trække. Men sort har ikke nogen lovlige træk til sin rådighed, fordi alle kongens mulige felter er truet af den hvide dronning. Men da den sorte konge ikke er truet i denne stilling, er der derfor remis ved pat.

Hvid skulle i stedet have flyttet sin dronning til e7 (eller g5, hvilket er en helt tilsvarende stilling). Det ville tillade sort at flytte sin konge frem og tilbage mellem h8 og g8 (henholdsvis h8 og h7), mens den hvide konge når frem og tillader matsætning som vist under matbilleder.

Stillingen herunder er et eksempel på, at den spiller, som står til tab, taktisk og aktivt forsøger at fremkalde pat. Den er fra et parti i stormesterturneringen i Nürnberg i 1906 mellem Carl Schlechter og Wolf.

a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h
Schlechter-Wollf, Nürnberg 1906.
Sort i trækket

Schlechter har en stilling, som bør være ganske let at vinde for hvid, som har en fribonde i b-linjen. Den er på vej til sit forvandlingsfelt på b8 og vil enten nå det eller koste sort yderligere materiale for at hindre det.

Wolff trak

1...Te3

Nu vinder hvid uden videre med 2.Kf1, men Schlechter trak intetanende:

2. b6

hvorpå der fulgte:

2...Te1+ 3. Txe1, pat 1/2 – 1/2

Hvid kan ikke undlade at slå det sorte tårn, da sorts andet træk giver skak, og slag er eneste mulige parade. Men derefter er sorts konge ikke truet, og den sorte bonde kan ikke flytte, fordi den er blokeret af den hvide bonde. Når vi undersøger den sorte konges muligheder, ser vi, at den ikke kan betræde de tre felter i e-linjen på grund af det hvide tårn, at felterne f4 og g3 ikke kan betrædes pga. de hvide bønder og at felterne på anden række er forbudt område pga. den hvide konge.