Patrik Johannesen
Patrik Johannesen (født 7. september 1995) er en færøsk fodboldspiller, der spiller i KÍ, Klaksvík. Har tidligere spillet for B36 Tórshavn i Betrideildin. Han har tidligere spillet for TB Tvøroyri, FC Suðuroy og AB Argir og Florø (Norge).
Patrik Johannesen | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Patrik Johannesen | ||
Født |
7. september 1995 (27 år) Tvøroyri, Færøerne | ||
Position | Midtbanespiller/Angriber | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | KÍ Klaksvík | ||
Nummer | 7 | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2012 | TB Tvøroyri | 3 | (0) |
2013–2014 | FC Suðuroy | 42 | (19) |
2014–2015 | TB Tvøroyri | 35 | (12) |
2016 | AB Argir | 26 | (11) |
2017 | B36 Tórshavn | 25 | (16) |
2017–2018 | Florø | 9 | (2) |
2019–2020 | KÍ Klaksvík | 50 | (17) |
2021– | Egersunds IK | ||
Landshold‡ | |||
2015–2016 | Færøerne U/21 | 5 | (0) |
2017– | Færøerne | 12 | (0) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 30. marts 2021[1]. † Kampe (mål). |
KarriereRediger
KlubRediger
Patrik Johannesen startede sin fodboldkarriere i 2012 med den lokale klub fra hjembyen Tvøroyri, TB. Fra 2013 til 2014 spillede han for FC Suðuroy fra samme ø, og hvor hans far var træner i samme periode. Dernæst spillede han igen for barndomsklubben TB i et par år, hvorefter han flyttede til hovedstaden, hvor han først spillede et år med AB Argir, hvor han var på en delt 8. plads på topscorerlisten i Effodeildin med 9 mål, og i 2017 spillede han for B36 Tórshavn, hvor han også var blandt topscorerne. Den 16. august 2017 skrev Norðlýsið, at Patrik var den bedste spiller i Effodeildin 2017, når man så på målscoring og assist tilsammen, han lå som nummer et med 11 mål scoret og syv assist.[2]
Fra 2017 til 2018 spillede Johannesen for Florø SK, der spillede i den norske OBOS-ligaen. I 2019 fik han kontrakt med KÍ Klaksvík, som det år vandt det færøske mesterskab for første gang i ti år. Året efter var han en del af truppen, der satte færøsk rekord som den klub, der som den hidtil eneste (pr. september 2020) er nået til en play-off kamp i en europæisk turnering, da KÍ Klaksvík vandt storsejr 6-1 over de georgiske mestre Dinamo Tbilisi i 3. kvalifikationsrunde i Europa League.[3]
LandsholdRediger
Patrik Johannesen fik debut for Færøernes landshold den 31. august 2017 i 1-5 nederlaget mod Portugal. Han blev skiftet ind i 2. halvleg efter 72 minutter, han kom ind for Jóan Símun Edmundsson, som havde fået et gult kort. Johannesen havde et skud på mål.[4]
FamiljeRediger
Patriks far er den tidligere fodboldspiller Jón Johannesen, som også har været træner i flere omgange for TB Tvøroyri og for FC Suðuroy i 2013-2014.[5] Jóns bror og Patriks onkel er Færøernes tidligere landsholdsanfører Óli Johannesen, der spillede 83 landskampe for A-landsholdet.[6]
ReferencerRediger
- ^ FaroeSoccer - Leikari, Patrik Johannesen
- ^ Ósá, Jákup (16. august 2017). "Patrik Johannesen er vandamiklasti leikarin í Effodeildini í ár". Nordlysid.fo. Arkiveret fra originalen 19. september 2017. Hentet 18. september 2017.
- ^ "Tórsvøllur - Torshavn, Third qualifying round". UEFA. 24. september 2020. Hentet 27. september 2020.
- ^ Hansen, Jóannes (31. august 2017). "Tað endaði við 5-1 tapi". in.fo. Arkiveret fra originalen 5. september 2017. Hentet 18. september 2017.
- ^ "Jón Johannesen". Faroesoccer.com. Hentet 18. september 2017.
- ^ Arge, Tróndur (8. juni 2017). "Óli er stoltur og rørdur". Arkiveret fra originalen 18. september 2017. Hentet 18. september 2017.
Eksterne henvisningerRediger
- Patrik Johannesens spillerprofil hos FIFA (engelsk)
- Patrik Johannesens spillerprofil hos UEFA (engelsk)
- Patrik Johannesens profil hos EU-football.info (engelsk)
- Patrik Johannesens spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Patrik Johannesens spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- Patrik Johannesens spillerprofil på Soccerway (engelsk)