Patrinia triloba er en tæppedannende staude med en løs, opret til opstigende vækst. Den stammer fra Japan.

Patrinia triloba
Patrinia triloba i den Geografiske Have i Kolding.
Patrinia triloba i den Geografiske Have i Kolding.
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenDipsacales (Kartebolle-ordenen)
FamilieValerianaceae (Baldrian-familien)
SlægtPatrinia (Guldbaldrian)
ArtPatrinia triloba
Synonymer
P. palmata
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse

redigér

Skuddene er lysegrønne (senere næsten røde) og glatte. Bladene er modsatte til kransstillede og trekoblede. Småbladene er smalt ægformede med dybt indskårne, grove tænder langs randen. Over- og underside er ensartet lysegrønne. Høstfarven er gul til orange, afhængig af vokseforholdene.

Blomstringen sker sent: fra august til oktober. De enkelte blomster er klart gule og regelmæssige. De er samlet i små kvaste, der danner skærmlignede stande, der hæver sig over bladdækket. Frugterne modner ikke i Danmark.

Rodnettet består af et kraftigt system af trævlede jordstængler og rødder. Dertil kommer, at udløberne danner rødder på alle dele, der rører jorden.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 1 m (30 x 15 cm/år), heri ikke medregnet udløbere.

Hjemsted

redigér

Planten vokser i det centrale Japan (Honshu nær trægrænsenalpine sætere.

På Tagakushibjerget findes den på ur i ca. 1.800 m højde sammen med bl.a. Anemonopsis macrophylla, (Ranunkel-familien) Hjultræ og Tripterygium regelii (Benved-familien).