Åbn hovedmenuen

Pave Paul 6. (Latin: Paulus PP. VI), født Giovanni Battista Enrico Antonio Maria Montini (26. september 18976. august 1978) var pave fra 1963 til sin død i 1978.

Pave Paul 6.
Paolovi.jpg
1963
Fødenavn Giovanni Battista Enrico Antonio Maria Montini
Født 26. september 1897
Concesio
Valgt 21. juni 1963
Død 6. august 1978 (80 år)
Castel Gandolfo
Dødsårsag hjerteanfald
Hvilested Peterskirken, Vatikanets grotter
Festdag 26. september
Forgænger
Johannes 23.
Efterfølger
Johannes Paul 1.
Emblem of the Papacy SE.svg

Paul 6. blev pave midt i 2. Vatikankoncil og fik derfor en afgørende indflydelse på de store reformer, koncilet førte med sig. Som kardinal var han længe anset som den naturlige arvtager efter pave Johannes 23., som døde af kræft i 1963.

Paul 6. er blandt andet kendt for sit konservative syn på prævention og seksualitet, særligt udtrykt i hans encyklika Humanæ vitæ fra 1968, hvori han tog skarpt afstand fra den nye p-pille.

Han var desuden den første pave, der indledte en egentlig aktiv rejsevirksomhed, som paverne siden har lagt vægt på. Blandt andet mødtes Paul 6. med ledere fra andre store kristne kirkesamfund som ærkebiskoppen af Canterbury, Michael Ramsey (leder af den Anglikanske kirke) og Patriarken af Konstantinopel, Athenagoras (leder af den græsk-ortodokse kirke).

I sin tid som pave udnævnte han 143 kardinaler på seks konsistorier fra 1965 til 1977.

Paul 6. blev udsat for et attentat i Manilas lufthavn på Filippinerne i 1970, men slap uskadt. Han døde af et hjerteslag i 1978 i den pavelige sommerresidens.

I 1993 indledte pave Johannes Paul 2. en saligkåringsproces for Paul 6. Processen førte til, at Paul 6. blev saligkåret den 19. oktober 2014,[1] og den 14. oktober 2018 blev han helgenkåret.[2]

NoterRediger


Efterfulgte:
Pave Johannes 23.
Pave
1963–1978
Efterfulgtes af:
Pave Johannes Paul 1.
Wikimedia Commons har medier relateret til: