Pave Bonifatius 3.
italiensk diplomat og præst
Bonifatius 3. (død 12. november 607) var pave fra 19. februar til sin død i 607. På trods af sin korte tid som pave ydede han et væsentligt bidrag til organiseringen af den katolske kirke idet han indførte et dekret, der forbød at alle at diskuteret udnævnelsen af en paves efterfølger. Straffen for at bryde dette var ekskommunikation. Desuden indførte han en regel om, at der ikke måtte fortages noget for at finde en efterfølger til en pave før tre dage efter vedkommendes begravelse. Dette indikerer, at han ønskede at holde valget af paven frit.[1]
| Pave Bonifatius 3. | |||
|---|---|---|---|
 | |||
| Født | 540  Rom | ||
| Valgt | 22. februar 607 | ||
| Død | 12. november 607 Rom | ||
| Hvilested | Peterskirken | ||
|
| |||
 | |||
Han var søn af Johannes Cataadioce.[1]
Han blev begravet i Peterskirken i Rom d. 12. november 607.[1]
Referencer
redigér- ^ a b c
[[wikisource:Catholic Encyclopedia (1913)/Pope Boniface III "|Pope Boniface III]"]. Catholic Encyclopedia. New York: Robert Appleton Company. 1913. {{cite encyclopedia}}: Tjek|url=(hjælp)
 | Spire Denne pavebiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |