Peder Thøgersen (præst)

Peder Thøgersen (6. august 1577 i Randers- 1634) var en dansk skolemand og præst, af en gammel Randersfamilie, søn af sognepræsten magister Thøger Lassen og Gertrud Pedersdatter.

Peder Thøgersen
Født 6. august 1577 Rediger på Wikidata
Død 1634 Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Præst Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han synes at have gået i skole i Viborg og Hamborg og studerede i København og 1602-05 i Leiden og Franeker, hvor han udgav nogle af de sædvanlige latinske Disputatser og blev Magister. 1605 blev han Rektor i Randers. Formodentlig har han fra Tyskland og Holland medført Interesse for Opførelsen af Skolekomedier, eftersom der fra hans Tid og fra Randers Skole er bevaret en af vore betydeligste gamle Samlinger af Skuespil og Mellemspil, der til Dels ere opførte ved Skolens Maj fest 1607 under T.s Ledelse.

Mere tvivlsomt er det, om tillige den danske Bearbejdelse i alt Fald af et af disse Stykker, Moraliteten «om Verden og den fattige», skyldes ham. Trods sine formelle Svagheder er dette Stykke livligere og mere realistisk end de fleste andre af samme, temmelig abstrakt moraliserende og allegoriserende Genre. Bl.a. har det ganske karakteristiske komiske Bondescener; men Æmnet er sikkert laant, skjønt det ikke er lykkedes at paavise den tyske eller hollandske Original.

T.s Skolevirksomhed blev ikke af lang Varighed. Efter Faderens Død blev han 1608 hans Eftermand som Sognepræst ved St. Mortens Kirke og Provst i Støvring Herred. S. A. ægtede han Anne (d. 1649), Datter af Byfoged Poul Nielsen i Randers. Han døde 1634 og efterfulgtes i Embedet af sin Søn.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.