Peter Haas

Christian Peter Jonas Haas (født 12. april 1754 i København, død efter 1804 i Berlin) var en dansk-tysk kobberstikker, bror til Georg og Meno Haas.

Peter Haas
Født 12. april 1754 Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Død 1804 Rediger på Wikidata
Berlin Rediger på Wikidata
Far Jonas Haas Rediger på Wikidata
Søskende Georg Haas,
Meno Haas Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Gravør Rediger på Wikidata
Arbejdssted København (1772-1778), Berlin (1786-1804) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Stik af Peter Hass, der viser Frederik den Store af Preussen ved slaget ved Kunersdorf i 1759.

Han var søn af kobber­stikker Jonas Haas. Han har i København stukket en mængde plader til Carsten Niebuhrs rejse i Arabien samt idylliserende og moraliserende genrescener af Daniel Chodowiecki og beslægtede værker af Erik Pauelsen. Haas måtte dog af økonomiske grunde især påtage sig at udføre bestillingsgrafik som bl.a. visitkort, broderimønstre og almanakker. Haas valgte 1786 at følge broderen Meno Haas til Berlin, hvor han fortsatte sin alsidige virksomhed, herunder små portrætstik efter egne forlæg, en serie Berlinprospekter og en række scener fra Frederik den Stores liv. I Berlin kom han også til at møde Chodowiecki. Når han siges at have været medlem af akade­mierne i Paris og København, forveksles han sikkert med broderen Meno Haas. Han nævnes senest som levende i Berlin i 1804.

Han er repræsenteret i Den Kongelige Kobberstiksamling.

VærkerRediger

KilderRediger