Pokémon Ruby og Sapphire

Pokémon Ruby (ポケットモンスター ルビー Poketto Monsutā Rubī, "Pocket Monsters Ruby") og Pokémon Sapphire (ポケットモンスター サファイア Poketto Monsutā Safaia, "Pocket Monsters Sapphire") er rollespil fra 2002 udviklet af Game Freak, udgivet af The Pokémon Company og Nintendo til Game Boy Advance. De er de første spil i rækken af Pokémon-spilseriens tredje generation, også kaldet "advanced generation". Efter at Nintendo i en årrække har været franchisens eneste udgiver i alle regioner, samarbejdede de med The Pokémon Company om at udgive spillene siden firmaets skabelse i 1998. De blev udgivet i Japan i det sene 2002 og internationalt i 2003. Pokémon Emerald, en forbedret udgave, blev udgivet to år senere i hver region. Remakes af de to spil, som går titlerne Pokémon Omega Ruby og Alpha Sapphire, blev udgivet til Nintendo 3DS på verdensplan i november 2014, præcis tolv år efter Ruby og Sapphires oprindelige udgivelse, på nær i Europa, hvor de blev udgivet en uge senere.

Pokémon Ruby & Sapphire
Del af Pokémon-serien
Pokemon Ruby Sapphire.svg
Generelle oplysninger
Udvikler Game Freak
Udgiver Nintendo / The Pokémon Company
Serie Pokémon
Regissør Junichi Masuda Rediger på Wikidata
Designer Satoshi Tajiri
Junichi Masuda
Shigeru Miyamoto
Distributør Nintendo Rediger på Wikidata
Udgivet Japan 21. november 2002
USA 19. marts 2003[1][2]
Australien 3. april 2003
Den Europæiske Union 25. juli 2003
Genre RPG
Spiltype Singleplayer
Multiplayer
Platforme Game Boy Advance
Aldersgrænse ESRB: E
OFLCA: G8+
PEGI: 3+
Pokémon–kronologi
Efterfulgte Crystal
Fortsættes i Emerald
Eksterne links
Pokémon Ruby & Sapphires hjemmeside
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Gameplayet forbliver hovedsageligt uforandret fra de forrige spil; spilleren styrer hovedkarakteren med et ovenfra-perspektiv, og spillenes styring er mere eller mindre den samme som i forrige spil. Som i forrige spil er hovedformålet at fange alle Pokémon i spillene og besejre Elite Four; også lig deres forgængere har spillene et underplot, som omhandler at hovedkarakteren skal besejre en kriminel organisation, som forsøger at overtage regionen. Nye funktioner, så som dobbeltdyster, Abilities og 135 nye Pokémon, blev tilføjet til spillene. Takket være Game Boy Advancens forbedrede ydeevne kunne fire spillere forbindes via et linkkabel i stedet for blot to. Yderligere kan spillene forbindes til en Nintendo e-Reader eller andre tredje generations-Pokémon-spil.

Ruby og Sapphire modtog hovedsageligt positiv omtale, dog var anmeldere splittet angående deres bedømmelse af spillene, især når det kom til gameplayet og grafikken. Det meste af kritikken lød på, at gameplayet ikke havde ændret sig særligt meget i forhold til tidligere spil i serien, og at der ikke var nogen forbindelse til spil fra seriens tidligere generationer med over 16, 22 millioner eksemplarer solgt var de en kommerciel succes og blev systemets mest sælgende spil; dog grundet seriens svindende popularitet solgte spillene mindre and forrige generationer, hvor Red og Blue solgte næsten 31 millioner eksemplarer på verdensplan, og Gold og Silver solgte over 23 millioner eksemplarer.

GameplayRediger

De grundlæggende spilmekaniker i Ruby og Sapphire er stort set de samme, som i deres forgængere. Som med alle håndholdte Pokémon-spil forgår spillet med et ovenfra-perspektiv og består af tre grændlæggende skærme: en omverden, hvori spilleren navigerer sin karakter rundt; en kampskærm; og menuen, hvori spilleren kan konfigurere sit hold, genstande, eller spilindstillinger. Spilleren begynder spillet med én Pokémon, hvorefter man kan fange flere ved brug af Poké Balls. Man kan bruge sine Pokémon til at kæmpe mod andre Pokémon. Når spilleren møder en vild Pokémon eller udfordres af en anden Træner til en dyst, skifter man fra omverdenen til en turbaseret kampskærm, hvor Pokémonerne kæmper mod hinanden.[3] Under en kamp kan spilleren bruge et move, bruge en genstand, udskifte sin aktive Pokémon, eller flygte, dog er det ikke muligt at flygte fra en Træner-dyst. Alle Pokémon har liv (HP); når en Pokémons HP reduceres til 0 besvimer den og kan ikke fortsætte, før den bliver helet igen. Hvis spillerens Pokémon besejrer en anden Pokémon, modtager den erfaringspoint (EXP). Efter at have optjent nok EXP, stiger den i level; de fleste Pokémon udvikler sig til en ny Pokémon-art, når det når til et vist level.[4]

Ud over at kæmpe, så er det mest essentielle Pokémon-gameplay-element at fange Pokémon. Under kampe med vilde Pokémon kan spilleren kaste en Poké Ball efter dem. Hvis spilleren lykkes, bliver Pokémonen tilføjet til spillerens hold eller opbevaret andetsteds, hvis grænsen på 6 Pokémon allerede er nået.[5] Faktorer i en succesfuld fangst inkluderer Pokémonens HP, statustilstand så som Paralysis (Lammelse) eller Sleep (Søvn), og den specifikke Poké Balls eventuelle bonus: jo lavere en Pokémons HP er, og jo bedre en Poké Ball, der bruges, desto højere er chancen for en vellykket fangst.[6] Andre Træneres Pokémon kan ikke fanges.

Nye funktionerRediger

Den mest fremtrædnde forandring i kampmekanikken er introduktionen af dobbeltdyster, hvori begge sider af dysten hver bruger to Pokémon på én gang. Som konsekvens er der visse moves, der kan påvirke flere Pokémon ad gangen, hvilket også inkluderer éns anden Pokémon.[7] Multi-dyster blev introduceret sammen med dobbeltdyster. De fungerer på samme vis som dobbeltdyster, men i stedet for at to Trænere styrer to Pokémon hver, så er der to hold bestående af to Trænere, som alle styrer én Pokémon ad gangen. Derudover er en ny tilføjelse til spillene en Pokémons medfødte evner (Abilities) og natur (Nature); den første har alle Pokémon af samme art tilfældes, mens at den anden er mere unik for den enkelte Pokémon. Forskellige Abilities giver Pokémonen visse styrker i en kamp, så som immunitet over for bestemte angrebstyper eller forøget slagkraft til en bestemt slags angreb. Natures, som med Abilities, påvirker en Pokémons styrker i en kamp, dog påvirker de Pokémonens stats fremfor at påvirke angrebenes styrke.[8] En anden ny stat, der blev introduceret i Pokémon Ruby og Sapphire er Condition, en vigtig faktor i Pokémon-konkurrencer (Pokémon Contests), minispil hvori deltagerne bruger moves foran en dommer. Både Pokémon og deres moves har en Condition, som kan forøges med Pokéblocks, en slags slik, som spilleren kan fremstille med bær.[9] Hemmelige baser er en anden nytilføjelse, hvor spilleren kunne skabe en hule bestemte steder i verden, tilpasse den med adskillelige genstande, man kan skaffe i spillet. Spillere med en hemmelig base, der har haft kontakt via et linkkabel, kan besøge hinandens baser, hvor de kan kæmpe mod den anden spiller med det hold, som spillerne havde, da deres spil var koblet sammen.

Som i Pokémon Gold, Silver og Crystal, holder Pokémon Ruby og Sapphire styr på tiden i den virkelige verden; dette har indflydelse på forskellige begivenheder i spillet, som tidevand og bærs vækst. Dog, i modsætning til deres forgængere, skelner Ruby og Sapphire ikke mellem dag og nat. Derudover, grundet forskelle i et Game Boy-linkkable og et Game Boy Advance-linkkabels tekniske specifikationer kan Ruby og Sapphire ikke forbinde til tidligere generationer; man kan ikke dyster eller bytte med de spil, der kom før Ruby og Sapphire.[10]

Forbindelse til andre enhederRediger

Ruby og Sapphire har begrænset e-Reader-understøttelse. Nintende udgave Battle-e Cards, en serie af e-Reader-kort, som indeholdte trænerkampe, hvor spilleren kunne se hidtil skjulte Pokémon[11] Et specielt e-Reader-kort kaldet Eon Ticket blev også udgivet, som gav spilleren genstanden af samme navn i spillene; efter at have modtaget den gennem Mystery Gift-funktionen, kan spilleren bruge billetten til at komme til Southern Island. Der møder spilleren enten Latios eller Latias alt afhængigt af hvilken udgave af spillet, der spilles.[12]

Ruby og Sapphire er også i stand til at forbinde til GameCube-spillene Pokémon Colosseum, Pokémon XD: Gale of Darkness, Pokémon Channel og Pokémon Box: Ruby and Sapphire. I de første to spil, efter at spilleren er nået til et vist punkt i spillet, har man muligheden for at bytte Pokémon mellem Colosseum / XD og Ruby / Sapphire[13] Derudover fik japanske spillere, der forudbestilte spillet en disk med, hvor man kunne overføre en Celebi til Ruby og Sapphire, og amerikanske spillere, der forudbestilte spillet, fik en disk, hvorfra man kunne overføre en Jirachi til Ruby og Sapphire. I PAL-regionen (Europa og Australien) kunne man efter et vist punkt i Pokémon Channel overføre en Jirachi til Ruby og Sapphire. Pokémon Box tillader spilleren at overføre, opbevare og organisere sine Pokémon på sin GameCube[14]

PlotRediger

KontekstRediger

Pokémon Ruby og Sapphire foregår i Hoenn-regionen, som befinder sig langt fra Kanto- og Johto-regionerne, som tidligere spil i serien foregik i. Hoenn-regionen er baseret på den japanske ø-region Kyushu; dog er Hoenn blevet roteret 90° i forhold til Kyushu, da Junichi Masuda mente, at det ville give en bedre spiloplevelse.[15] Ligesom Kyushu er der i Hoenn-regionen mange mindre øer, og en del af regionen er domineret af hav-ruter, flere af hvilke rummer områder, hvor brugeren kan dykke under vandet.

HistorieRediger

Som andre Pokémon-spil er gameplayet i Ruby og Sapphire lineært; spillets hoved-begivenheder foregår i en specifik rækkefølge. Hovedpersonen i Pokémon Ruby og Sapphire er et barn, som for nyligt er flyttet til en lille by ved navn Littleroot Town. I starten af spillet må spilleren vælge mellem Pokémonerne Treecko, Torchic og Mudkip for at beskytte Professor Birch, regionens Pokémon-professor, fra en aggressiv Poochyena. Efter at have beskyttet Birch, bliver spilleren taget til hans laboratorie og officielt får overdraget dén Pokémon, der blev valgt, som sin starter-Pokémon. Derefter møde spilleren May / Brendan, Professor Birch og spillerens rival. Hun / Han er også Pokémontræner og dukker op en gang imellem for at dyste mod spilleren. Spillenes to hovedmål er at besejre de otte Gym Leaders i forsøget på at vise sit værd for kunne udfordre regionens Elite Four og derefter mesteren og at udfylde regionens Pokedex fed at fange, udvikle og bytte sig til alle 202 Pokémon, der er tilgængelige i Ruby og Sapphire Det er muligt at skaffe alle 386 Pokémon, men dét kræver, at man bytter med Pokémon FireRed og LeafGreen.

Udover spillets primære objektiv er der også andre opgaver på spillerens vej, hvor spilleren hjælper NPCer ved at udføre opgaver, typisk fed at anskaffe genstande. Det vigtigste underplot involverer Team Aqua og Team Magma, kriminelle organisationer, som vil bruge Pokémon til at forandre Hoenns klima. I Ruby vil skurkene, Team Magma, bruge den legendariske Pokémon Groudon til at fjerne havene fra Hoenn og derved forøge regionens landmasse; i Sapphire er Team Aqua skurkene, og de forsøger at bruge Groudons modstykke, Kyogre, til at oversvømme Hoenns landmasse og forøge regionens havareal. Inden spilleren udfordrer den ottende Gym Leader, har spilleren et opgør med enten Team Magma eller Team Aqua, hvor organisationens leder bruger en mystisk kugle til at vække den slumrende Pokémon i den tro, at kuglen har magt nok over Pokémonen til at trælbinde den. Dette resulterer i at Pokémonen går amok og forårsager katastrofiske, regionsomspændende klimaforandringer—tørke i Ruby og kraftig regn i Sapphire—indtil den besejres eller fanges af hovedpersonen. Hovedpersonens far introducerer også spilleren til Wally, en sygelig, ung dreng, som spilleren hjælper med at fange en Pokémon, der skal være hans makker, når han flytter til storbyen. Wally ender med at besejre sin sygdom og bliver en succesfuld Pokémontræner, og bliver spillerens sidste udfordring, før man når til Elite Four.

SpiludviklingRediger

 
Udviklingsleder Junichi Masuda

Pokémon Ruby and Sapphire blev udviklet af Game Freak og Nintendo under ledelse af Junichi Masuda. Som med deres forgængere var Ken Sugimori spillenes art director, dog var dette første gang i serien, at han ikke egenhændigt fremstillede alle tegninger selv.[16] Da der blev spurgt ind til, hvorfra hans designhold kom op med alle idéerne til de nye Pokémon, udtalte Sugimori, at de fik deres idéer fra egne erfaringer fra deres barndom, hvilket indebar naturen, dyr og de medier, som de fulgte med i, og så baserede dem på insekter. Selv det at nogle gange se verden fra et andet perspektiv af kunne nogle gange give inspiration til væsnerne. "Først udvælger vi et insekt, dernæst tilføjer vi essentielle elementer, for at gøre dem mere Pokémon-agtige, så som at tilføje skarpe former, for at være mere som stål," sagde Sugimori, som at han beskrev designprocessen for Pokémon-arter.[17]

Da Game Boy Advance'en var i stand til at håndtere bedre grafik, blev Ruby og Sapphire de første spil i serien, lod op til fire spillere dele data på én gang, i modsætning til tidligere, hvor grænsen gik ved to spillere. Dog brugt udviklingsholdet en mere basal grafikmotor for at holde spillet simpelt og ikke være for forvirrende. Holdet ønskede at spillene skulle have bred appel, så spillene blev designet til at være nemt nok, så yngre generationer af børn kunne spille dem, men nye funktioner blev tilføjet for at bringe gamle spillere tilbage.[17]

Masuda udtalte, at den basale filosofi bag alle Pokémon spil er kommunikation; i Pokémon-serien manifesteres dette i form af bytning og kamp mod andre spillere. De udviklerne blev spurgt om det nye dobbeltdyst-koncept, udtalte de, at de forsøgte at fokusere på mere originale én-mod-én kampe som spillenes hovedmekanik, og at dobbeltdyster kun blev tilføjet som en "ny udfordring". De udtalte, at hvis det blev taget godt imod, kunne funktionen måske godt dukke op i fremtidige generationer.[17]

Spillene blev de første i serien, der ikke havde alle Pokémon fra tidligere generationer tilgængelige. Sugimori udtalte, at holdet prøvede at inkludere alle de ny Pokémon såvel som nogle af de gamle. Da Masuda blev spurgt ind til funktioner, der ikke kunne inkluderes grundet tekniske begrænsninger, udtalte han, at han gerne ville have hver Pokémon til at have tre unikke skrig, som var afhængig af Pokémonens humør.[17]

LydRediger

Ruby and Sapphires lydside består fuldstændigt af spilmusik; al dialog foregår på tekst. Musikken, som er komponeret af Junichi Masuda, Go Ichinose og Morikazu Aoki, er helt instrumentalt på nær de to numre med vokaler, "Trick Master" og "Slateport City". Soundtracket blev udgivet af Mediafactory label i Jpan den 26. april 2003; albummet blev nåede at bliver nummer 297 på Oricon-hitlisten i en uge.[18] Junichi Masuda skrev udelukkende kampmusikken, Go Ichinose skrev det meste of by-, rute- og fanfaremusikken, hvor Morikazu Aoki skrev resten.

Soundtracket kendetegnes ved at være særdeles præget af trompeter,[19] men det gør også god brug af valdhorn, strygeinstrumenter og klaver.

ModtagelseRediger

AnmeldelserRediger

Omtaler
Udgiver Score
1UP.com B-[20]
Eurogamer 7/10[21]
Famitsu 34/40[22]
GameSpot 8.1/10 (Ruby)[23]
IGN 9.5/10 (Ruby)[24]
Samling af flere omtaler
Samler Score
Metacritic 82% (33 reviews)[25][26]
GameRankings 84% (55 reviews)[27][28]
Computer and Video Games 9/10[29]
GameZone 9.5/10 (Ruby)[30]

Spillene fik hovedsageligt positive anmeldelser. IGN gave dem 9,5 ud af 10 og gav den deres "Redaktørernes Valg"-pris; i 2007 blev spillene sammen givet 10. pladsen over bedste Game Boy Advance-spil i en IGN-artikel.[31] GameZone gav også spillene 9,5 ud af 10 og gav dem en "Enestående-pris"[30] GamePro gav spillene 5 ud af 5 stjerner og gjorde dem til Redaktørernes Valg[32] ComputerAndVideoGames.com gave spillene 9 ud af 10, og GameSpot gav dem 8.1 ud af 10,[29] og udnævnt dem til det bedste Game Boy Advance-spil fra marts 2003.[33] Eurogamer og 1UP.com var dog mindre entusiastiske angående spillene; Eurogamer gave spillene en 7 ud af 10-anmeldelse, mens at 1UP.com gav dem B-.[20][21]

Anmeldere var splittede i deres kritik af spillene, især angående gameplay og grafik. IGN roste det "dybe design" og bemærkede, at tilføjelsen af nye funktioner så som dobbeltdyster, stærkt ændrede spillenes strategiske aspekt. GamePro mente også, at dobbeltdyster "tilføjede udfordring" og "gjorde de sværere kampe mere strategiske end før—som spillet bør være".[32] Ligeledes kaldte ComputerAndVideoGames.com gameplayet "utroligt tiltalende og vanedannende".[29] GameZone bemærkede gameplayet var mere raffineret og udfordrende end forrige titler i serien..[30] Dog kaldte GameSpot spillene "pærelette fra start til slut" og påstod, at Ruby og Sapphire "ikke tilbyder nogen særlig udfordring".[23] Eurogamer mente også, at spilmekanikkerne blev "meget kedelige meget hurtigt".[21] 1UP.com mente også, at spillene var formulariske, og at dobbeltdyster ikke blev anvendt nok.[20]

ComputerAndVideoGames.com var entusiastisk over grafikken og kaldte den "smuk".[29] Andre anmeldere var dog knapt så entusiastiske. GamePro følte, at grafikken var "en del pænere" end Game Boy Color-spillene;[32] GameZone udtalte, at spillene "stadig benytte de simple animationer og basale karakterdesign, som blev skabt til den originale, farveløse Game Boy".[30] IGN og 1UP.com bemærkede at grafikken kun havde fået mindre opgraderinger,[20][34] og Eurogamer mente, at grafikken modtog opgraderinger til et "funktionelt niveau i bedste fald."[21] Lydsiden blev generelt godt taget imod: GameZone og GameSpot mente begge, at lyden var hørehængende; GameZone gav lydsiden 8 ud af 10 og bemærkede, at mens musikken "til tider kunne være irriterende, [...] var den også rigtigt god. [...] Jeg tog mig selv i at nynne musikken, når jeg ikke spillede". Spillene fik ris for fjernelsen af Gold og Silvers dag og nat-systemet og manglende mulighed for at overføre Pokémon fra tidligere generationer.[34]

SalgstalRediger

Der var høje forventninger til Pokémon Ruby og Sapphire.[35][36] I Japan solgte spillene 1,25 millioner eksemplarer efter blot fire dage og blev de mest solgte spil i julehøjtiden 2002;[37] efter seks uger havde spillene solgt over 4,4 millioner eksemplarer.[38] De blev også de første spil til at sølge over 2 millioner eksemplarer i Japan siden 2001-udgivelsen Final Fantasy X og de første spil til en håndholdt konsol, der gjorde det, siden 2000-udgivelsen Yu-Gi-Oh! Duel Monsters 4, såfremt at de to spil tælles som ét. [39] I Nordamerika alene havde Nintendo solgt 2,2 millioner eksemplarer omrking April 2003, mindre end én måned efter spillenes udgivelse i den region.[38] I USA havde Ruby og Sapphire respektivt 2. og 3. pladsen for mest solgte spil i 2003.[40][41] Spillene havde også stor succes i Europa, hvor de var det andet mest solgte spil i julehøjtiden 2003;[42] Før selve udgivelsen var der butikker, der importerede dem fra USA, for at efterkomme den høje efterspørgsel.[43] Spillene blev omtalt under E3 2003 af Satoru Iwata som et symbol på, hvor successfuld Game Boy Advance'en var på daværende tidspunkt.[44]

Med mere end 16,22 millioner solgte eksemplarer på verdensplan er Ruby og Sapphire de allermest solgte Game Boy Advance Spil.[45][46] Dog bemærkede analytikere, at "det at små børn... tiltrækkes mere af Yu-Gi-Oh!" betød, at Pokémons popularitet var ved at forsvinde.[47] Dette reflekteredes også i spillenes salgstal i forhold til forrige generationer: Red og Blue solgte næsten 27 millioner eksemplarer på verdensplan[48] og Gold ogSilver solgte over 23 millioner eksemplarer.[49][50]

PriserRediger

År Pris Kategori Result
2003 Golden Joystick Awards Årets Håndholdte Spil Nomineret
2004 British Academy Game Awards Børnespil Nomineret
Game Boy Advance-spil Nomineret

Relaterede spilRediger

Pokémon EmeraldRediger

Pokémon Emerald er en opdateret version af Ruby og Sapphire. Det blev udgivet i Japan, som Pocket Monsters Emerald (ポケットモンスター エメラルド Poketto Monsutā Emerarudo), den 16. september 2004, i USA den 1 maj 2005, i Australien den 9. juni 2005, og i Europa den 21. oktober 2005.[51]

I store træk er Emeralds gameplay det samme som det, der ses i Ruby og Sapphire, dog med nye funktioner og nogle småændringer i spillets historie.

Pokémon Omega Ruby og Alpha SapphireRediger

Pokémon Omega Ruby og Pokémon Alpha Sapphire er remakes af Pokémon Ruby og Sapphire. De nye titler blev udviklet af Game Freak og udgivet af Nintendo til Nintendo 3DS. De blev udgivet i Japan og Amerika den 21. november 2014, præcis tolv år efter den oprindelige udgivelse af Ruby og Sapphire, med en følgende europæisk udgivelse ugen efter.[52][53]

ReferencerRediger

  1. ^ "IGN: Pokemon Ruby Version". IGN. News Corporation. Hentet 13. oktober 2008. 
  2. ^ "IGN: Pokemon Sapphire Version". IGN. News Corporation. Hentet 13. oktober 2008. 
  3. ^ Harris, Craig (March 17, 2003). "Pokemon: Ruby Version". IGN. News Corporation. Hentet August 2, 2008. 
  4. ^ Pokémon Sapphire Version manual, side 35
  5. ^ Pokémon Sapphire Version manual, side 37
  6. ^ Pokémon Sapphire Version manual, side 32
  7. ^ Hollinger, p.3
  8. ^ Hollinger, p.6
  9. ^ Hollinger, p.76
  10. ^ Pokémon Sapphire Version manual, side 50.
  11. ^ Harris, Craig (September 12, 2003). "Pokemon Battle-e Cards". IGN. News Corporation. Hentet August 3, 2008. 
  12. ^ "The Pokémon Ruby & Sapphire "EON Ticket" Summer Tour is coming to Toys 'R Us!". Pokemon-games.com. Nintendo. Arkiveret fra originalen August 19, 2007. Hentet July 18, 2008. 
  13. ^ "Pokemon Colosseum Linkup Revealed". IGN. News Corporation. October 15, 2003. Hentet July 17, 2008. 
  14. ^ Harris, Craig (July 3, 2004). "Pokemon Box: Ruby & Sapphire". IGN. News Corporation. Hentet July 17, 2008. 
  15. ^ "Hidden Power of Masuda". Game Freak. September 9, 2004. Hentet August 2, 2008. 
  16. ^ "Pokemon Ruby Version Info". GameFAQs. Hentet July 18, 2008. 
  17. ^ a b c d Masuda, Junichi; Morimoto, Shigeki; Sugimori, Ken (May 30, 2003). Nintendo Interviews: Game Freak on Pokemon!. Computer and Video Games. Interview med Stuart Bishop. Future plc. Arkiveret fra originalen February 11, 2007. Hentet July 18, 2008. 
  18. ^ "Pokemon Ruby & Sapphire Super Complete Music" (japansk). Oricon. Hentet November 26, 2008. 
  19. ^ "The Internet Reacts To The New Pokémon Remakes". Kotaku. May 8, 2014. 
  20. ^ a b c d "Pokemon Ruby and Sapphire Review". 1UP.com. Ziff Davis Media. January 1, 2000. Arkiveret fra originalen June 29, 2011. Hentet November 26, 2008. 
  21. ^ a b c d Taylor, Martin (September 8, 2003). "Pokemon Ruby & Sapphire Review". Eurogamer. Hentet November 13, 2008. 
  22. ^ ゲームボーイアドバンス - ポケットモンスター ルビー・サファイア. Weekly Famitsu. No.915 Pt.2. Pg.120. June 30, 2006.
  23. ^ a b Kasavin, Greg (March 18, 2003). "Pokemon Ruby Version". GameSpot. CBS Interactive. Hentet July 17, 2008. 
  24. ^ "IGN: Pokemon Ruby Version". IGN. News Corporation. Hentet October 13, 2008. 
  25. ^ "Pokemon Sapphire Reviews". Metacritic. CBS Interactive. Arkiveret fra originalen May 4, 2008. Hentet July 17, 2008. 
  26. ^ "Pokemon Ruby Reviews". Metacritic. CBS Interactive. Arkiveret fra originalen May 4, 2008. Hentet July 17, 2008. 
  27. ^ "Pokemon Ruby Version Reviews". GameRankings. CBS Interactive. Hentet August 2, 2008. 
  28. ^ "Pokemon Sapphire Version Reviews". GameRankings. CBS Interactive. Hentet August 2, 2008. 
  29. ^ a b c d Sutton, Maura (May 8, 2003). "Review: Pokémon Ruby & Sapphire". ComputerAndVideoGames.com. Future Publishing. Hentet November 13, 2008. 
  30. ^ a b c d Bedigian, Louis (March 24, 2008). "Pokemon Ruby Review". GameZone. Gamezone Online. Arkiveret fra originalen November 4, 2008. Hentet November 13, 2008. 
  31. ^ Harris, Craig (March 16, 2007). "Top 25 Game Boy Advance Games of All Time". IGN. News Corporation. Hentet March 18, 2007. 
  32. ^ a b c "Review: Pokemon: Ruby and Sapphire Versions". GamePro. IDG Entertainment. March 17, 2003. Arkiveret fra originalen June 11, 2008. Hentet July 17, 2008. 
  33. ^ The Editors of GameSpot (April 5, 2003). "GameSpot's Month in Review: March 2003". GameSpot. Arkiveret fra originalen January 23, 2005. 
  34. ^ a b Harris, Craig (March 17, 2003). "IGN: Pokemon Ruby Version Review". IGN. News Corporation. s. 3. Hentet November 26, 2008. 
  35. ^ "Japan Catches A Light Case of Pokemania". Gamepro. IDG Entertainment. December 21, 2002. Arkiveret fra originalen April 14, 2009. Hentet December 2, 2008. 
  36. ^ Business Wire (March 17, 2003). "America Braces for Next Huge Pokemon Wave; Pokemon Ruby, Pokemon Sapphire for Game Boy Advance Give New Game-Play and Learning Experience". Pressemeddelelse.
  37. ^ "EU Wraps Up Microsoft Inquiry". Wired. Condé Nast Publications. Associated Press and Reuters. December 19, 2002. Hentet November 30, 2008. 
  38. ^ a b "Nintendo Makes Money". IGN. News Corporation. April 4, 2003. Hentet July 17, 2008. 
  39. ^ "Top 30 Japanese Video Games 12/08/02". Gamepro. IDG Entertainment. December 18, 2002. Arkiveret fra originalen April 14, 2009. Hentet November 30, 2008. 
  40. ^ Riley, David M. "The NPD Group Reports Annual 2003 U.S. Video Game Industry Driven By Console Software Sales". The NPD Group, Inc. Hentet 24 January 2004. 
  41. ^ "2003's top video games.". AccessMyLibrary. The Charlotte Observer. Knight-Ridder/Tribune. March 9, 2004. Arkiveret fra originalen January 12, 2009. Hentet November 30, 2008. 
  42. ^ "Game Boy Advance shipments hit 10 million in Europe". Gamepro. IDG Entertainment. December 9, 2003. Arkiveret fra originalen April 14, 2009. Hentet November 30, 2008. 
  43. ^ "Importers warned over GBA Pokemon titles". The Register. Situation Publishing Ltd. April 28, 2003. Hentet November 30, 2008. 
  44. ^ Doree, Adam (May 13, 2003). "E3 2003: Nintendo Conference Report". Kikizo. Superglobal Ltd. Hentet 4 April 2021. 
  45. ^ Harris, Golin. "Pokémon X and Pokémon Y Sell More Than 4 Million Units Worldwide in First Two Days". Business Wire. Hentet January 25, 2019. 
  46. ^ Rose, Mike (October 15, 2013). "Pokemon X & Y sell 4M copies in first weekend". Gamasutra. Think Services. Hentet October 16, 2013. 
  47. ^ Chronis, George T. (February 24, 2003). "Pokemon pundits see luster fading: new games seen a solid, no record breakers". AccessMyLibrary. Video Business. Arkiveret fra originalen January 12, 2009. Hentet November 30, 2008. 
  48. ^ Safier, Joshua; Nakaya, Sumie (February 7, 2000). "Pokemania: Secrets Behind the International Phenomenon" (PDF). Columbia Business School. Hentet August 5, 2011. 
  49. ^ "Japan Platinum Chart Games". The Magic Box. Hentet July 5, 2008. 
  50. ^ "US Platinum Chart Games". The Magic Box. Hentet July 5, 2008. 
  51. ^ "Pokemon Emerald Info". GameFAQs. CBS Interactive. Hentet 2. august 2008. 
  52. ^ "Pokémon Omega Ruby and Pokémon Alpha Sapphire". Nintendo. Hentet May 7, 2014. 
  53. ^ Watts, Steve (May 7, 2014). "Pokemon: Omega Ruby and Alpha Sapphire announced". Shacknews LTD. Hentet May 7, 2014.