Portal:Frankrig/Månedens artikel/November 2012
Charles de Gaulle (22. november 1890 – 9. november 1970) er mest kendt for at have været leder af de Frie franske styrker under 2. verdenskrig og Frankrigs præsident i årene 1958-1969.
Han stammede fra Bretagne og voksede op i en stærkt national ånd med stor beundring for hæren. Som officer deltog han under 1. verdenskrig bl.a. i Slaget ved Verdun i 1916 og blev krigsfange i Tyskland. Fra 1924 sad han i generalstaben.
I mellemkrigstiden advarede han kraftigt imod Tysklands genrejsning og opfordrede til en modernisering af det franske forsvar, herunder ikke mindst panservåbenet. Ved udbruddet af 2. verdenskrig i 1939 trådte De Gaulle atter i aktiv tjeneste, blev året efter general (Frankrigs yngste) og formelt regeringsmedlem som viceminister.
Den 2. august 1940 blev han dømt til døden af Vichy-regeringen, og han flygtede til England. Han vendte først tilbage til Frankrig 24. august 1944. Under krigen fremtrådte de Gaulle i sit eksil som den officielle leder af de Frie Franske styrker og som en repræsentant for det sidste lovlige franske styre før sammenbruddet. Efter befrielsen var han 1944-46 i realiteten Frankrigs statsoverhoved og lod landet deltage som aktiv allieret i den sidste del af 2. verdenskrig.
Fra 1947 ledede han sit eget parti Le Rassemblement du peuple français (kendt som gaullisterne). Da den Fjerde Republik til sidst kørte fast i krigen i Algier fik han sin chance, og udnævntes maj 1958 til regeringschef. Efter en hurtig omdannelse af forfatningen og skabelsen af Den Femte Republik valgtes han til præsident og tiltrådte januar 1959. Han var flere gange, specielt i forbindelse med Algier-krigen udsat for attentater.