Portal:Musik/Udvalgt komponist/Arkiv
1 redigér
Jakob Ludwig Felix Mendelssohn Bartholdy (Felix Mendelssohn) (3. februar 1809 – 4. november 1847) var en tysk komponist, pianist, organist og dirigent fra den tidlige romantiske periode.
Felix Mendelssohn tilhørte en jødisk familie. Hans farfar var filosoffen Moses Mendelssohn. Senere blev han døbt i den luthersk-evangeliske kirke. Han gjorde sig tidligt bemærket som et musikalsk talent, men hans forældre var påpasselige med ikke at drage økonomisk fordel heraf.
Efter at have opnået succes i Tyskland, hvor han blandt andet havde genoplivet interessen for Johann Sebastian Bachs værker, foretog han en rejse i Europa. Han blev især i Storbritannien anerkendt som komponist, dirigent og solist, og hans ti rejser dertil er en vigtig del af hans karriere. I løbet af den blev mange af hans store værker uropført. Han adskilte sig fra samtidige komponister som Franz Liszt, Richard Wagner og Hector Berlioz med sit konservative syn på musik. Leipzig Konservatorium (i dag Hochschule für Musik und Theater "Felix Mendelssohn Bartholdy" Leipzig), som han grundlagde, blev en bastion for hans anti-radikale meningsfæller.
Mendelssohns værker indbefatter symfonier, koncerter, oratorier, klaver- og kammermusik. Til hans mest spillede værker hører Bryllupsmarchen fra En Skærsommernatsdrøm, Den Italienske Symfoni, Den Skotske Symfoni, ouverturen Hebriderne, hans violinkoncert og hans strygeoktet. Efter at have været ukendt i en lang periode som følge af skiftende musiksmag og antisemitismen i det sene 19. og tidlige 20. århundrede er hans kreative originalitet nu blevet revurderet og anerkendt. Han hører nu til den romantiske periodes populæreste komponister. (Læs mere..)
2 redigér
Johann Christoph Friedrich Bach (født 21. juni 1732 i Leipzig; død 26. januar 1795 i Bückeburg i dagens Niedersachsen) var en tysk komponist og den næst yngste af Johann Sebastian Bachs fire komponerende sønner.
Han fik i lighed med sine brødre musikundervisning af faderen. I 1750, da Friedrich Bach var 18 år, headhuntede grev Wilhelm af Schaumburg-Lippe ham til sit lille hofkapel, først som cembalist og i 1759 som koncertmester, en post han havde livet ud.
Ved siden af kammermusik og åndelige sange skrev Johann Christoph Friedrich Bach 20 symfonier (12 er tabt) og 8 klaverkoncerter, oratorier og operaer. (Læs mere..)
3 redigér
Heinrich Schütz (8. oktober 1585 (JK) i Köstritz – 6. november 1672 i Dresden) var en tysk komponist og organist. Den tyske musiks fader, som han blev kaldt, var sin tids betydeligste tyske tonekunstner. Schütz kom viden om i sit liv med ophold i Kassel, Venedig, København, Hannover, Wolfenbüttel, Gera, Weimar og Zeitz.
Musikalsk placeres Schütz som overgangsfigur mellem den tidlige og den sene barokmusik. Store dele af hans musik var vokal, men desuden skrev han en hel del musik beregnet for særlige begivenheder, således til festlighederne i anledning af den udvalgte prins Christians bryllup med den sachsiske prinsesse Magdalene Sibylle i 1634. Selv var han inspireret af blandt andre Giovanni Gabrieli og Claudio Monteverdi, og han var selv inspiration for den nordtyske orgelskole, der kulminerede med Johann Sebastian Bach.
Ved siden af sin komponistvirksomhed fungerede Schütz som organist og kapelmester.
4 redigér
Christoph Willibald Gluck (2. juli 1714 i Weidenwang (Erasbach) ved Berching i Oberpfalz – 15. november 1787 i Wien) var en tysk komponist. Gluck debuterede som operakomponist i Italien, hvor han var blevet skolet af Giovanni Battista Sammartini. Derefter rejste han rundt i Europa som dirigent i en operatrup og kom bl.a. til København, senere især Wien, hvor han var kapelmester, og Paris, hvor hans musikalske stil gav anledning til en strid mellem tilhængere og modstandere.
I 1754 blev Gluck operakapelmester i Wien. Bortset fra bearbejdelse af og komposition af airs nouveaux eller hel ny musik til en række franske syngespil samt lidt balletmusik skrev Gluck kun lidt i disse år, men det var her, at han udviklede den nye musikalske stil, der betegnede et væsentligt brud både med den hidtidige italienske opera og med hans egen musikalske fortid.
I 1773 drog Gluck til Paris, og det var her, at hans nye musikalske stil for alvor vakte opsigt og gav anledning til en opdeling af publikum i to lejre: de der støttede denne fornyelse, og de der var imod denne. Gluck fejrede både triumfer og led nederlag her. Da operaen Echo et Narcisse blev et nederlag, forlod Gluck atter Paris og vendte tilbage til Wien i 1780. Her levede han til sin død. (Læs mere..)