Portal:Norge/Månedens artikel/August 2007
Jan Mayen er en 373 km² stor arktisk ø, delvist dækket af gletsjere. Her ligger også Norges eneste aktive vulkan, Beerenberg, der med sin højde på 2.277 meter er et af Norges højeste bjerge. Jan Mayen er en del af kongeriget Norge, men er ikke omfattet af Svalbardtraktaten.
De første mulige belæg for kendskab til Jan Mayen stammer fra 500-tallet, og der er grund til at tro, at øen var kendt i vikingetiden. Henry Hudson genopdagede øen i 1607 og kaldte den Hudson's Tutches. Derefter blev øen observeret flere gange af navigatører og hvalfangere, som gjorde krav på den eller ændrede dens navn. Hvalfangere fra Hull i England kom til øen i 1611 og gav den navnet Trinity Island, i 1612 kom den franske hvalfanger Jean Vrolicq til øen og gav den navnet Île de Richelieu. I 1614 gav den engelske kaptajn John Clarke øen navnet Isabella. Det var samme år, som Jan Mayen fik sit nuværende navn, da Joris Carolus navngav øen efter en af sine kaptajner, Jan Jacobs May van Schellinkhout, som havde nået øen tre år tidligere.