Portal:Rumfart/Månedens Artikel/september 2009

Luna 2 var en sovjetisk rumsonde, der som det første menneskeskabte objekt ramte Månens overflade 13. september 1959, lidt øst for Mare Serenitatis (Klarhedens Hav). Da Sovjetunionen var ret hemmelighedsfulde, troede den vestlige presse at den hed Lunik 2, efter Sputnik. Luniknavnet nævnes stadig, især i engelsksproget litteratur.

Luna 2 var en 387 kg tung rumsonde, som blev opsendt med en R-7-raket fra den sovjetrussiske rumhavn Bajkonur Kosmodromen den 12. september 1959, kl. 06:39:42 UTC. Rumfartøjet ramte Månen ca. 33½ time senere. Undervejs udsendte den cadmiumdampe, for at lette visuel observation af sondens bane.

Læs hele artiklen