Portal:Sport/Månedens artikel/marts 2009

Modtagelsen af de danske europamestre i håndbold 2008 på Københavns Rådhus

EM i håndbold 2008 for mænd var den 8. EM-slutrunde, og den blev afholdt i Norge i perioden 17. - 27. januar. Danmark blev mestre og vandt dermed de første internationale guldmedaljer nogensinde til et herreseniorlandshold.

I alt 16 hold deltog i slutrunden, og indledende runde blev spillet i puljer med fire hold i hver. Danmark indledte med at tabe 26-27 til værterne fra Norge, men siden blev det til lutter sejre. Til semifinalerne kvalificerede sig foruden Danmark også Kroatien, Tyskland og de forsvarende europamestre fra Frankrig. Med et mål af Lars Christiansen på straffekast i slutsekunderne vandt Danmark med 26-25 over Tyskland, mens Kroatien besejrede Frankrig. I finalen var Danmark klart stærkest og vandt med 24-20.

Danmark fik udtaget to spillere til all-star holdet, nemlig målmand Kasper Hvidt og venstre fløj Lars Christiansen.

Læs hele artiklen