Portlandmosen er et område på ca. 900 hektar i den nordvestlige del af Lille Vildmose. Området er stadig præget af tidligere tiders tørvegravning, for Cementfabrikken Aalborg Portland, der især under 2. verdenskrig brugte tørv som brændsel i mangel af kul. På et tidspunkt var 1.200 mand beskæftiget i mosen.

Portlandmosen i Lille Vildmose

Der er gamle drængrøfter og de op til fem kilometer lange tørvegrave er nu vandfyldte. Især på grund af dræningen begyndte dele af mosen at vokse til med træer, overvejende birk og pil og er dog hastigt på vej til at ødelægge højmosevegetationen også på de uberørte partier. Aage V. Jensens Fonde overtog arealet i 2003, og da var store dele af mosen uden træer. Der arbejdes med via naturgenopretning på at sikre en tilbagevenden til en mere naturlig vandstand i området, og en stor del af de træbevoksede områder bliver ryddet for at genskabe den oprindelige naturtilstand i højmoserne. [1]

Portlandmosen er en del af natura 2000 nr. 17 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov[2] og er en del af den store naturfredning af hele Vildmosen.[3]

Der er anlagt en næsten 2 kilometer lang plankesti ud i Portlandmosen som på en del af strækningen kan benyttes af kørestolsbrugere og barne- og klapvogne.[4]

Eksterne henvisninger redigér

  1. ^ Om Lille Vildmose på avjf.dk
  2. ^ Naturplanen på naturstyrelsen.dk
  3. ^ Om fredningen på fredninger.dk
  4. ^ Plankestien i Højmosen Arkiveret 15. april 2017 hos Wayback Machine på lillevildmose.dk

Koordinater: 56°54′37.86″N 10°11′9.35″Ø / 56.9105167°N 10.1859306°Ø / 56.9105167; 10.1859306