Poul Petersen (fodboldspiller)
Poul Eyvind Petersen (født 11. april 1921, død 31. maj 1997) var en dansk fodboldspiller.
Poul Petersen | |||
---|---|---|---|
Poul Petersen (højre) med Henning Munk Jensen. | |||
Personlig information | |||
Fulde navn | Poul Eyvind Petersen | ||
Født |
11. april 1921 (alder 76) København, Danmark | ||
Død |
31. maj 1997 (alder 76) Tisvildeleje, Danmark | ||
Position | Forsvar | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
– | AB | ||
Landshold | |||
1945 | Danmark U/21 | 1 | (0) |
1946–1952 | Danmark | 34 | (0) |
Træner for | |||
1962-1966 | Danmark | ||
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
- For alternative betydninger, se Poul Petersen. (Se også artikler, som begynder med Poul Petersen)
Aktiv fodboldkarriere
redigérHan spillede for klubben Akademisk Boldklub,[1] fra han var 10 år gammel.[2] Han kom til at spille back og var med i en stor del af AB's storhedstid i 1940'erne og 1950'erne, der indbragte flere danmarksmesterskaber.[3] Petersen spillede 254 for AB.[2]
Poul Petersen spillede en enkelt ungdomslandskamp i 1945 og debuterede på A-landsholdet i en kamp mod Norge i juni 1946. Han var med ved OL1948 i London, hvor han dog ikke fik spilletid, samt ved OL 1952 i Helsinki, hvor han til gengæld spillede alle Danmarks tre kampe. Disse kampe blev hans sidste på landsholdet; han nåede 34 A-landskampe.[1] Han opnåede desuden at blive udtaget til et blandet europæisk hold, der spillede en kamp mod England i 1947; England vandt her 6-1.[2]
Øvrig karriere
redigérPoul Petersen var gymnastiklærer i sit civile liv. Derudover virkede han som træner i flere mindre klubber.[2]
I 1962 blev han træner for fodboldlandsholdet, en stilling han havde frem til 1966, hvor holdet spillede 47 kampe.[4][1] I 1969 var han landstræner for Danmarks U/19-landshold.
Mens han var aktiv fodboldspiller, fik han en statistrolle i komedien Fodboldpræsten (1951). Han var desuden medlem af Dansk Tipstjenestes kuponudvalg.[2]
Referencer
redigér- ^ a b c Poul Petersen i DBU's Landsholdsdatabase
- ^ a b c d e Poul Petersen II, danskefilm.dk, hentet 8. februar 2022
- ^ Historien om Akademisk Boldklub, ab-fodbold.dk, arkiveret fra originalen 11. januar 2022, hentet 8. februar 2022
- ^ Tidl. landstrænere, dbu.dk, hentet 8. februar 2022
Eksterne henvisninger
redigér- Poul Petersens profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Poul Petersens profil på Olympedia (engelsk)
- Poul Petersens spillerprofil hos FIFA (engelsk)
- Poul Petersens spillerprofil i DBU's Landsholdsdatabase
- Poul Petersens profil hos EU-football.info (engelsk)
- Poul Petersens spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Poul Petersens trænerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Poul Petersens spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- Poul Petersens profil på WorldFootball.net (engelsk)
- Poul Petersens profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)