Poul Qvist Jørgensen

dansk folketingsmedlem født 1941

Poul Qvist Jørgensen (født 10. august 1941 i Sjøstrup, Aalborg Amt) er en dansk afdelingsleder og tidligere folketingsmedlem for Socialdemokratiet.

Poul Qvist Jørgensen
Medlem af Folketinget
valgt i Sønderjyllands Amtskreds
Embedsperiode
20. november 2001 – 8. februar 2005
Embedsperiode
10. januar 1984 – 10. marts 1998
Medlem af Folketinget
valgt i Sønderjyllands Amtskreds
(midlertidigt for Lis Greibe)
Embedsperiode
26. oktober 1999 – 18. november 1999
Medlem af Rødekro Kommunalbestyrelse
Embedsperiode
1978–1984
Personlige detaljer
Født10. august 1941 (82 år)
Politisk partiSocialdemokratiet
Uddannelses­stedHaderslev Seminarium
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Folketingsmedlem for Sønderjyllands Amtskreds 10. jan. 1984-11. marts 1998 og fra 20. nov. 2001. Midlertidigt medlem af Folketinget for Sønderjyllands Amtskreds i 1999 for Lis Greibe.

Søn af overlærer Jørgen Kristian Jørgensen og husmoder Edith Agnete Qvist Jørgensen.

Realeksamen Haderslev Statsseminariums Øvelsesskole 1958. Ophold på Idrætshøjskolen i Sønderborg 1958-59. Lærereksamen Haderslev Statsseminarium 1964.

Fængselslærer ved Statsfængslet på Kragskovhede 1965-70. Undervisningsleder ved Statsfængslet ved Horserød 1970-74. Undervisningsministeriets konsulent i alkohol- og narkotikaspørgsmål for Vejle og Sønderjyllands Amter 1974-76. Afdelingsleder og ekspeditionssekretær ved socialforvaltningen i Sønderjyllands Amtskommune 1976-84. Fagkonsulent i selvejende institution under Socialministeriet, Videnscenter om Alkohol samt lærer ved Københavns Fængsler 1998-2002.

Udpeget af Sønderjyllands Amtsråd til sessionsarbejdet 1978-81. Medlem af ICAA's undervisningsgruppe 1981-84. Medlem af Rødekro Kommunalbestyrelse 1978-84, formand for henholdsvis det kulturelle udvalg 1978-82 og det sociale udvalg 1982-84. Landsformand for Daginstitutionernes Landsorganisation 1984-94, formand for Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste 1991-98 og formand for skibsprojektet »Sikker Havn«. Medlem af North Atlantic Assembly's underudvalg vedrørende menneskerettigheder.

Medarbejder ved »Alkohol til skræk og glæde«, 1975. Har skrevet »Alkoholdninger«, 1976, »Nogle bemærkninger om folkeskolelovens § 6, stk. 6«, 1976, samt »Alkoholdebat«, 1979.

Partiets kandidat i Løgumklosterkredsen fra 1980 og i Haderslevkredsen fra 1983.

Eksterne henvisninger

redigér
 Artiklen om Poul Qvist Jørgensen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.