Principe di Carignano (1863)
Panserskibet Principe di Carignano lagde navn til den anden serie af panserskibe i den nye italienske marine, der blev skabt, da Italien blev samlet i 1861. Skibet blev bestilt allerede i januar 1861 som søsterskib til kongeriget Sardiniens fregat Principe Umberto. Mens det var under bygning, blev designet ændret, så det i stedet blev søsat som et panserskib. Navnet henviser til fyrsterne af Carignano, der var en gren af kongehuset i Sardinien-Piemonte.
Principe di Carignano | |
---|---|
Klasse | |
Type | Panserskib |
Klasse | Principe di Carignano-klassen |
Søsterskibe | Messina, Conte Verde |
Historie | |
Værft | La Foce, Genova |
Påbegyndt | Januar 1861 |
Søsat | 15. september 1863 |
Taget i brug | 11. juni 1865 |
Udgået | 1875 |
Skæbne | Ophugget |
Tekniske data | |
Deplacement | 3.446 t. |
Længde | 73,0 m |
Bredde | 15,1 m |
Dybgang | 7,2 m |
Fremdrift | Maskineri: 1.968 HK. Sejl: tre-mastet barkentine. |
Fart | Maskine: 10,2 knob |
Rækkevidde | 1.200 sømil ved 10 knob |
Panser | 120 mm sidepanser af smedejern |
Besætning | 572 |
Artilleri | 10 styk 20,3 cm (72 pund) forladere 12 styk 16,4 cm riflede forladere |
Tjeneste
redigérPrincipe di Carignano deltog lige som de øvrige italienske panserskibe i slaget ved Lissa i juli 1866. Skibet ledede den forreste 2. division af den italienske flåde. Da admiral Persano – uden at signalere – valgte at skifte flagskib, kom 2. division langt foran de øvrige italienske skibe, og fik ingen indflydelse på slaget.[1] Efter krigen blev det omarmeret omkring 1870, men udgik allerede i 1875.
Litteratur
redigér- Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
- Otto Lybeck, Allmän Sjökrigshistoria, Bind 1: 1853-1914, Stockholm 1919.
Note
redigér- ^ Lybeck, s. 162