Prosper Menière

Prosper Menière (født 18. juni 1799 i Angers, død 7. februar 1862 i Paris[1]) var en fransk læge som fandt ud af at det indre øre kan være kilden til den kombination af svimmelhed, høretab og tinnitus,[2] som nu betegnes som Menières sygdom.

Menière blev født i Angers i Frankrig i en rig købmandsmandfamilie. Han klarede sig godt i skolen og begyndte at læse til læge på universitetet i Angers i 1816. Menière færdiggjorde medicinstudiet ved hospitalet Hôtel-Dieu de Paris i 1826 og blev doktor i medicin i 1828. Derefter blev han assistent for Guillaume Dupuytren på Hôtel-Dieu.[1]

Han var involveret i kampen mod en koleraepidemi i Sydfrankrig i 1835 og blev udnævnt til ridder af Æreslegionen for sin indsats. I 1838 blev han direktør for Institut des Sourds-Muets, en institution for døvstumme i Paris.[1]

Menière var aktiv i Paris' sociale liv og blandt hans venner i litterære kredse var forfatterne Victor Hugo og Honoré de Balzac.[1]

Han døde af lungebetændelse i 1862.[1]

Stavning af navnet MenièreRediger

Menière selv skrev sit navn med kun en accent grave på det andet "e", hvilket fremgår af flere håndskrevne breve med hans underskrift.[3][4] I litteraturen ses ofte også stavemåden Ménière.

LiteraturRediger

ReferencerRediger

  1. ^ a b c d e "Prosper Ménière". Whonamedit? - A dictionary of medical eponyms. Hentet 23. september 2020. 
  2. ^ Menière, P (1861). "Congestions cerebrales apoplectiformes". Gaz Md Paris. 16: 55. 
  3. ^ A. Rauchfuss: Zur korrekten Schreibweise des Namens von Prosper Menière und einige Anmerkungen zu Leben und Werk. In: Laryngol Rhinol Otol. Stuttgart. Band 63, Nr. 8, Aug 1984, s. 381-385.
  4. ^ Olaf Michel: Morbus Menière und verwandte Gleichgewichtsstörungen. Thieme, 1998, ISBN 3-13-104091-2.