Publius Cornelius Scipio Africanus

Publius Cornelius Scipio Africanus Major (ofte blot omtalt som Scipio eller Scipio Africanus; 236 f.Kr.-183 f.Kr.) var en romersk politiker og general, der var leder af de romerske styrker under den Anden puniske krig, hvor han bl.a. slog Karthagos legendariske hærfører, Hannibal. Hans søn Publius Cornelius Scipio adopterede Publius Cornelius Scipio Aemilianus, der var Scipio Africanus' kones nevø.

Publius Cornelius Scipio Africanus
Mellem Romerske Republik
Byste af Scipio Africanus den Ældre fra Pusjkinmuseet i Moskva.
Personlig information
Født 235 f.v.t. Rediger på Wikidata
Antikkens Rom Rediger på Wikidata
Død 183 f.v.t. Rediger på Wikidata
Liternum, Italien Rediger på Wikidata
Far Publius Cornelius Scipio Rediger på Wikidata
Mor Pomponia Rediger på Wikidata
Søskende Lucius Cornelius Scipio Asiaticus Rediger på Wikidata
Ægtefælle Aemilia Tertia Rediger på Wikidata
Børn Gnaeus Cornelius Scipio,
Publius Cornelius Scipio Africanus,
Lucius Cornelius Scipio,
Cornelia Africana,
Cornelia Africana Major Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Oldtids romersk politker, Oldromersk millitærstab Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Da både Scipios far og onkel var faldet i krigen mod karthagerne i Spanien, meldte han sig i 211 f.Kr. til krigen mod Karthago. Han udkæmpede først flere slag mod karthagerne i Spanien, inden han i 205 f.Kr. blev valgt til romersk konsul (i den meget unge alder af 31 år). For at tvinge Hannibal til at forlade Italien foreslog Scipio senatet at angribe i Nordafrika og derved tvinge Karthagos ældsteråd til at kalde Hannibal hjem for at beskytte hovedstaden. Taktikken lykkedes, og Hannibal drog med sine styrker til Afrika, hvor han i 202 f.Kr. blev besejret af Scipio i Slaget ved Zama.

Efter sejren vendte Scipio tilbage til Rom, hvor han afslog al anden hæder end tilnavnet Africanus. Han blev i 199 f.Kr. valgt til censor og levede ellers et tilbagetrukket liv. Cato den Ældre, der var en af Scipios politiske modstandere, stod senere bag et mislykket forsøg på at anklage Scipio for at modtage bestikkelse.

Scipio døde i 183 f.Kr. på sit landsted i Campanien uden for Rom, ifølge nogle kilder under mystiske omstændigheder.

Eksterne henvisninger Rediger

Puniske krige
Rediger