Pyramiderne ved Güímar

(Omdirigeret fra Pyramiderne ved Gyimar)

Pyramiderne ved Güímar består af seks pyramider i byen GüímarTenerife (De Kanariske Øer, Spanien). De trappe-formede pyramider har rektangulære baser.

I lang tid troede man, at pyramiderne blev foretaget, fordi man fulgte den gamle kanariske praksis at stable sten langs kanten af agerne, mens felterne blev pløjet. Ifølge lokalbefolkningen, og som der også vises på ældre fotografier, findes pyramider som ligner mange steder i De Kanariske Øer. Pyramiderne blev anset for at være af ringe interesse, blokke af dem var let tilgængelige og ofte brugt til byggemateriale.


Thor Heyerdahl redigér

I 1991 undersøgte den norske opdagelsesrejsende og videnskabsmand Thor Heyerdahl pyramiderne. Han erklærede, at de ikke kunne være tilfældige stensættinger. For eksempel bærer hjørnestenene tegn på at have været behandlet. Agerjord blev givet til før pyramiderne blev bygget. De består endvidere ikke af lokale sten, men af lava. Heyerdahl opdagede også pyramidernes astrologiske betydning og orientering. Ved sommersolhverv kan solnedgang bag to nærliggende toppe ses på én gang fra den højeste pyramide. Alle pyramiderne har også vestvendte trin, hvor man præcist kan følge vintersolhverv.[1][2]

 
Byste af Thor Heyerdahl i Güímar

Heyerdahls teori redigér

Heyerdal udviklede sin teori om, at De Kanariske Øer i en fjern fortid var et hop ("springbræt") mellem Amerika og områderne omkring Middelhavet. Den hurtigste måde at rejse mellem kontinenterne var via De Kanariske Øer. Heyerdahl ville vise med sin ekspedition med papyrus skibet Ra II en rejse, der var muligt med ældre tiders fartøjer.

Heyerdahl lykkedes dog ikke at bestemme alderen af pyramiderne i Güímar eller bevise hvem der engang byggede dem. De første arkæologiske udgravninger foretaget af University of La Laguna konkluderede, at pyramiderne blev bygget i nyere tid, senest 1800. Pyramiderne står på et lag af jord, der indeholder importeret arkæologisk materiale (rester af keramik), der kom fra 1800-tallet.

Park og informationscenter redigér

 
Kopi af papyrusflåden Ra II (Güímar etnologiske park)

I 1998 udgjorde en 65.000 kvadratmeter areal omkring pyramiderne i en etnologisk park og informationscenter. Centeret informerer om Heyerdahls teorier og hans ekspeditioner. Der er også nøjagtigt rekonstrueret version af Ra II. En væsentlig økonomisk bidragyder til centret og parken var Heyerdahls ven, den norske skibsreder Fred Olsen.

Litteratur redigér

  • Maria Cruz Jiménez Gómez/Juan Francisco Navarro Mederos: El complejo de las morras de Chacona (Güímar, Tenerife): resultados del proyecto de investigación, XII Coloquio de Historia Canario-Americana (1996), Cabildo Insular de Gran Canaria, Las Palmas de Gran Canaria 1998, nr. 1.
  • Juan Francisco Navarro Mederos/Maria Cruz Jiménez Gómez: El difusionismo atlántico y las pirámides de Chacona, in: Miguel Ángel Molinero Polo y Domingo Sola Antequera: Arte y Sociedad del Egipto antiguo. Madrid 2000, ISBN 978-84-7490-604-2, S. 241-253.
  • Antonio Aparicio Juan/César Esteban López: Las Pirámides de Güímar: mito y realidad. Centro de la Cultura Popular Canaria, La Laguna 2005, ISBN 978-84-7926-510-6.
  • Juan Francisco Navarro Mederos: Arqueología de las Islas Canarias" Arkiveret 18. juli 2007 hos Wayback Machine, in: Espacio, Tiempo y Forma, Serie I, Prehistoria y Arqueología, Bd. 10, 1997, S. 447-478.

Referencer redigér

  1. ^ Juan Francisco Navarro Mederos/Maria Cruz Jiménez Gómez: El difusionismo atlántico y las pirámides de Chacona, en: Miguel Ángel Molinero Polo y Domingo Sola Antequera: Arte y Sociedad del Egipto antiguo. Madrid 2000, ISBN 978-84-7490-604-2, p. 241-253; aquí: p. 246-249.
  2. ^ ""Las Pirámides de Güímar: mito y realidad"". Arkiveret fra originalen 3. februar 2012. Hentet 1. april 2013.

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 28°19′15″N 16°24′49″V / 28.32083°N 16.41361°V / 28.32083; -16.41361