Åbn hovedmenuen

Quentin Skinner

britisk historiker

Quentin Skinner (født 26. november 1940 i Oldham i Storbritannia)[1] er en britisk idéhistoriker. Skinner er Barber Beaumont-professor i humaniora ved Queen Mary, University of London. Han blev i 2011 udnævnt til æresdoktor ved Universitetet i Oslo og ved Københavns Universitet i 2014.[2]

I 1962 blev Skinner BA i historie, hvilket er den eneste akademiske grad, han nogensinde har opnået bortset fra hans æresdoktorgrader. Umiddelbart herefter blev han ansat som underviser ved University of Cambridge, hvor han forblev ansat til 2008. I midten af 1970'erne tilbragte han dog fire vigtige år ved ”The Institute for Advanced Study” ved Princeton University, hvor han bl.a. arbejdede side om side med Clifford Geertz, Thomas Kuhn og Richard Rorty.

Skinner har gjort sig bemærket som en ekspert i Machiavelli og Thomas Hobbes, men er også berømt for at stå bag – sammen med bl.a. John Pocock – en vigtig udvikling af idéhistorien kendt som Cambridge-skolen. I sit teoretiske og metodiske arbejde har Skinner især været inspireret af bl.a. J.L. Austin og Peter Laslett.

BibliografiRediger

  • The Foundations of Modern Political Thought: Volume I: The Renaissance (Cambridge University Press, 1978)
  • The Foundations of Modern Political Thought: Volume II: The Age of Reformation (Cambridge University Press, 1978)
  • Machiavelli (Oxford University Press, 1981)
  • Reason and Rhetoric in the Philosophy of Hobbes (Cambridge University Press, 1996)
  • Liberty before Liberalism (Cambridge University Press, 1998)
  • Visions of Politics: Volume I: Regarding Method (Cambridge University Press, 2002)
  • Visions of Politics: Volume II: Renaissance Virtues (Cambridge University Press, 2002)
  • Visions of Politics: Volume III: Hobbes and Civil Science (Cambridge University Press, 2002).
  • L'artiste en philosophie politique (Editions du Seuil, Paris, 2003)
  • Hobbes and Republican Liberty (Cambridge University Press, 2008)

ReferencerRediger