Åbn hovedmenuen

Quintus Curtius Rufus var en romersk historieskriver fra det 1. århundrede e.Kr.

Curtius var forfatter til et værk om Alexander den Stores historie, der formentlig blev udgivet under kejser Claudius’ regeringstid. På grund af overensstemmelser med Diodor antages hans hovedkilde at være den græske historieskriver Kleitarchos, men den romanagtige og retoriske fremstilling skyldes åbenbart Curtius selv, og totalopfattelsen af Alexander som lykkens begunstigede yndling, hvem den overordentlige medgang til sidst berøver al selvbesindelse, synes også at være Curtius' egen.

Værket bestod oprindeligt af 10 bøger, men af disse er de to første gået tabt, og i de øvrige findes der en del lakuner.

Danske oversættelser af værket findes af Mogens Wingaard (de første fem bøger, 1704) og Anders Winding Brorson (1808).

KilderRediger

Eksterne henvisningerRediger


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.