Rønnebæk
Rønnebæk er en satellitby til Næstved på Sydsjælland med 540 indbyggere (2024)[1], beliggende 5 km sydøst for Næstveds centrum og i luftlinje 1 km fra Næstveds nærmeste udkant. Byen hører til Næstved Kommune og ligger i Region Sjælland.
Rønnebæk | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Sjælland | ||||
Kommune | Næstved Kommune | ||||
Sogn | Rønnebæk Sogn | ||||
Postnr. | 4700 Næstved | ||||
Demografi | |||||
Rønnebæk by | 540[1] (2024) | ||||
Kommunen | 84.747[1] (2024) | ||||
- Areal | 681,00 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.naestved.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Rønnebæk hører til Rønnebæk Sogn, og Rønnebæk Kirke ligger i byen. Rønnebæk Sogn og Vejlø Sogn har fælles lokalråd i Næstved Kommune.[2]
Faciliteter
redigérRønnebæk afdeling af Kobberbakkeskolen ligger knap 2 km sydvest for byen og betjener også den nærmeste del af Næstved by.[3] Afdelingen havde i 2014 172 elever, fordelt på 0.-6. klassetrin.
Forsamlingshuset Åsen har været medlemsejet siden 1950, men de 61 ejere besluttede i 2016 at sælge det til et catering-firma fordi man stod over for store vedligeholdelsesomkostninger.[4]
Historie
redigérHovedgården Rønnebæksholm, som nævnes første gang i 1321, ligger 1 km vest for byen. Den ejes nu af Næstved Kommune og fungerer som kunst- og kulturcenter.
Stationsbyen
redigérI 1898 beskrives Rønnebæk således: "Rønnebæk (gml. Form Rinæbæk, Rynæbæk) med Kirke, Præstegd., Skole og, paa Rønnebæk Mark, Fattiggaard for Rønnebæk-Olstrup Kommune (opf. 1873; Plads for 35 Lemmer);"[5]
Rønnebæk fik trinbræt[6] med sidespor på Næstved-Præstø-Mern Banen (1900-61).[7] Trinbrættet har både heddet Rønnebæk og Rønnebæksholm, fordi det foruden den daværende kirkelandsby også betjente hovedgården. Den fik anlagt et sidespor til sukkerroetransporter i 1913, hvor banen blev forlænget fra Præstø til saftstationen i Mern.
Fra Præsteengen udgår Laugstien til Næstved. Den følger Mernbanens tracé på den første kilometer.
Noter
redigér- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ "Lokalråd Rønnebæk og Vejlø Sogne". Arkiveret fra originalen 8. august 2014. Hentet 2. august 2014.
- ^ "Kobberbakkeskolen". Arkiveret fra originalen 18. april 2018. Hentet 17. april 2018.
- ^ Lorentzen, Mogens (24. februar 2016). "Forsamlingshus sælges" Sjællandske (sn.dk)
- ^ Rønnebæk Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 2. bind, 1898), s. 911
- ^ Betegnes som holdeplads på det lave målebordsblad
- ^ "EVP (Erik V. Pedersen): NPMB - Stationer". Arkiveret fra originalen 12. oktober 2016. Hentet 12. oktober 2016.
Eksterne kilder/henvisninger
redigér- "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". Geodatastyrelsen.