Rüm hart, klaar kiming

nordfrisisk valgsprog

Rüm hart, klaar kiming (på fastlandsfrisisk Rüm hart, klåår kiming) er et nordfrisisk valgsprog, som på dansk betyder åbent hjerte, klar horisont. Hvornår valgsproget blev skabt er ukendt. Men det fandt stor udbredelse i løbet af 1900-tallet blandt nordfriserne ved Sydslesvigs vestkyst, især på øen Sild. Valgsproget er måske hentet fra søfarernes verden. Ordene skaber en forbindelse mellem menneskelig tolerance og suverænitet, baseret i et bredt, åbent hjerte med orientering og et vågent sind, som er symboliseret i den klare horisont. Valgsproget blev ofte brugt i poetisk sammenhæng.

Mungard-gravsten i Kejtum redigér

Valgsproget findes på gravstenen for familien Mungard på Kejtum kirkegård. Familien omfatter både den frisiske sprogforsker Nann Peter Mungard og digteren Jens Emil Mungard. Nann Peter gik ved folkeafstemningen i 1920 ind for genforening med Danmark, hans gård blev senere brændt ned. Jens Emil hånede nationalsocialisterne i nogle af sine digte og nægtede sig at oversætte digtene fra frisisk til tysk. Han blev forfulgt af nazisterne og myrdet i koncentrationslejren Sachsenhausen[1]. Teksten er på sildfrisisk (Sölring):

 
Gravsten på Kejtum kirkegård

Rüm Hart, klaar Kiming!
Wat dêst, dit dö me Lif en Siil;
Üt Sliirighair tjüü Di niin Wiil!
Fuar Hualevhair docht ek en bet,
Ja, dit jeft rochtlik bluat Fortröt!
Harki Got!
Dö rocht!
Wik nemen!

Åbent hjerte, klar horisont
Hvad du gør, gør det med liv og sjæl;
Ud af ligegyldighed giv dig ingen hvile!
For halvhed dur ikke det mindste,
Ja, det giver virkelig kun fortræd.
Lyd Gud,
Gør ret,
Vig for ingen.

Vise redigér

Det var ikke ualmindeligt, at synge efterfølgende vise ved begravelsesceremonier på Før.

As’t ens mä mi föörbi
komt at tu skialen,
leew frinj, dan lööwe mi
eg föl tu skrialen.
Bring mi troch lun an hääf
hen tu min fering grääf,
hual mi det likpretjei:
Rüm hart, klaar kiming!

Er det engang forbi med mig
kommer det til at skille
kære ven, lov mig
ikke at græde for meget.
Tag mig igennem land og vad
til min føringer grav
hold begravelsestalen:
Åbent (bredt) hjerte, klar horisont

På Sild redigér

 
Sildflaget

Valgsproget er i dag særligt udbredt på øen Sild og indgik i øens (uofficiele) flag. Ordene blev også brugt af Sild-forfatteren Christian Peter Hansen (1803–1879) til at karakterisere den tysk-frisiske skribent Uwe Jens Lornsen (1793–1838). Han tilskrev ham således at have et bredt, filantropisk hjerte og et omfattende, fordomsfrit perspektiv.

Skibe redigér

Valgsproget findes også ofte som navn på skibe, f. eks hos Wyker Dampfschiffs-Reederei.

Eksterne henvisninger / kilder redigér

Noter redigér