RIAA-filter
RIAA-udligning er en specifikation for optagelse og afspilning af grammofonplader, oprettet af Recording Industry Association of America (RIAA). Formålet med udligningen er at tillade større optagetider (ved at reducere den gennemsnitlige bredde af hver rille), at forbedre lydkvaliteten, og at mindske de rilleskader, der ellers ville opstå under afspilning.
RIAA-udligningskurven var beregnet til at virke som en faktuel global industriel standard for grammofoner fra 1954. Men det er næsten umuligt at sige, hvornår ændringen faktisk fandt sted.
Inden da, især fra 1940, anvendte hvert pladeselskab sin egen udligning; der var over 100 kombinationer af frekvenskombinationer i brug, hvor de vigtigste er Columbia-78, Decca-US, Europæisk (diverse), Victor-78 (diverse), Associated, BBC, NAB, Orthacoustic, Verden, Columbia LP, FFRR-78 og Microgroove, og AES. Den indlysende konsekvens var, at blev opnået forskellige reproduktionsresultater, hvis optagelses- og afspilningsfiltrering ikke blev matchet.