RNA polymerase er et enzym, der katalyserer dannelsen af RNA ud fra en DNA-skabelon. RNA polymeraser findes i stort set alle levende celler samt visse virus, og består i alle tilfælde af flere polypeptider, der tilsammen udgør enzymet.

RNA polymerase (blå) fra T7-bakteriofagen under transkription

Eukaryoter redigér

I eukaryoter opdeles RNA polymeraser i følgende tre typer:

  • RNA polymerase I, der danner rRNA
  • RNA polymerase II, der danner mRNA og snRNA
  • RNA polymerase III, der danner tRNA

Prokaryoter redigér

I prokaryote celler findes kun en enkelt RNA polymerase, der står for al transskription.

Reaktionsmekanisme redigér

RNA polymeraser katalyserer påsættelsen af nukleotider (enten ATP, CTP, GTP eller UTP) på den voksende RNA-streng, ved en reaktion, der skematisk kan fremstilles således:

(NMP)n + NTP → (NMP)n+1 + PPi

I RNA polymerasens aktive site sidder to metalioner (normalt magnesium), der holdes i position af tre af enzymets aspartat-aminosyrer. Den ene metalion binder den inderste fosfatgruppe på det næste nukleotid der skal tilføjes, hvilket gør det muligt for 3'-OH-gruppen på RNA-kæden at lave et nukleofilt angreb på nukleotidet, hvorved kæden forlænges. Den anden metalion koordinerer nukleotidets andre to fosfatgrupper, der efter reaktionen frigøres som pyrofosfat. Pyrofosfat hydrolyseres meget hurtigt i cellen, hvilket sikrer at reaktionen ikke kan løbe baglæns.