RT-21M
RT-21M bedst kendt under NATO-rapporteringsnavnet SS-20 Saber var en sovjetisk produceret mobil ballistisk mellemdistanceraket, der kunne bære op til tre nukleare sprænghoveder á 150 kilotons, eller et 1 megaton sprænghovede. Alt efter model kunne raketten tilbagelægge mellem 600 og helt op til 5000 kilometer.
Raketten blev taget i brug 1976 og skulle erstatte de ældre sovjetiske raketmodeller R-12 (SS-4) og R-14 (SS-5). Fra 1976 blev der i Warszawapagtens vestligste lande opstillet 495 SS-20-raketter fordelt på 29 forskellige steder. En del af raketterne blev opstillet i siloer, men en stor del forblev mobile, hvorefter de lettere ville kunne operere i skjul, uden at blive opdaget eller tilintetgjort af fjendtlige fly eller missiler. Ifølge det vesttyske forsvarsministerium besad Sovjetunionen i 1983 351 kampklare SS-20-raketter fordelt på 39 lokaliteter.
Som direkte reaktion på opstillingen af disse moderne atomvåben, besluttede man i NATO at imødegå den stigende trussel ved at opgradere den vesteuropæiske atomvåbenkapacitet. Denne beslutning blev taget i 1979 og fik navnet Natos dobbeltbeslutning.
Oversigt over udgaver af SS-20 Saber
redigérSystem | RSD-10 Pioner | RSD-10 Pioner-UTTH | RSD-10 Pioner-3 |
NATO-kode | SS-20 Saber mod. 1 | SS-20 Saber mod. 2 | SS-X-28 |
Missiltype | 15Zh45 | 15Zh53 | 15Zh45UTTKh |
Introduktionsår | 1975 | 1980 | Videreudvikling stoppet |
Længde | 16,49 m | 16,49 m | 17,00 m |
Diameter | 1790 mm | 1790 mm | 1790 mm |
Vingespænd | 2,9 m | 2,9 m | 2,9 m |
Vægt | 37.000 kg | 37.000 kg | ukendt |
Nyttelast | 1500 kg | 1700 kg | 1300 kg |
Sprænghoved | 1 RV med 500 eller 1000 kT | 3 MIRV med hver 150 kT | 3 MIRV med hver 50 eller 75 kT |
Rækkevidde | 5000 km | 5400 km | 5500-7000 km |
Præcision | 550 m | 400 m | 450-1000 m |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |