Ralf Jensen

dansk bokser

Ralf Quistorff Jensen (født 22. juni 1945 i København[1]) er en dansk tidligere bokser i letsværvægt.

Ralf Jensen
Personlig information
Navn Ralf Jensen
Land Danmark Danmark
Født København
Vægtklasse Letsværvægt
Kampe
Kampe i alt 6
Vundne 4
KO's 3
Uafgjorte 0
Tabte 2 (1 før tid)
Medaljeoversigt
Boksning
Deltager for Danmark
EM i amatørboksning
Bronze 1969 i Bukarest Letsværvægt
Bronze 1971 i Madrid Letsværvægt

Amatørkarriere redigér

Ralf Jensen var en succesfuld amatørbokser, der boksede for bokseklubben IF Sparta. Han vandt det danske mesterskab i letsværvægt i 1967 og vandt samme år det nordiske mesterskab i samme vægtklasse. I 1969 vandt han igen det danske og det nordiske mesterskab, og deltog samme år ved EM i boksning i Bukarest,[2] hvor Ralf Jensen vandt bronze. Det blev til DM-guld og NM-guld også i 1970, og i 1971 vandt Ralf Jensen DM for 4. gang, ligesom han samme år ved EM i Madrid atter vandt en bronzemedalje.[3]

Professionel karriere redigér

Forventningerne til Ralf Jensen var høje, da han debuterede som professionel bokser ved et stævne i Vejlby-Risskov Hallen den 2. september 1971, og Jensen skuffede ikke, da han i 1. omgang stoppede den østrigske mellemvægter Othar Beranek, der fire år tidligere havde stoppet Leif Schmücker i sin debutkamp. Østrigeren havde dog ikke bokset i næsten to år, da han mødte Ralf Jensen.

I sin tredje kamp mødte Ralf Jensen englænderen Keith Drewett og tabte på point efter 4 omgange. Jensen vandt den næste kamp over syreren Mohamed Sahib, der havde tabt 40 kampe ud af 48, men blev slået ud i sin femte kamp den 27. januar 1972, hvor han mødte Luigi Patruno, der to år tidligere var blevet stoppet af Tom Bogs i en kamp om EM-titlen i mellemvægt.

Ralf Jensen boksede sin sjette og sidste kamp i karrieren, da han i en forkamp til opgøret den 19. august 1972 mellem Carlos Monzón og Tom Bogs i Idrætsparken mødte Monzóns sparingpartner, argentineren Roberto Aguilar. Jensen vandt en kneben sejr på point efter 4 omgange over Aguilar, men trak sig herefter tilbage.

Ralf Jensen opnåede kun 6 kampe som professionel, hvoraf 4 blev vundet (2 før tid) og 2 tabt.

Privat redigér

Ralf Jensen var storebror til Birger Jensen, der i 1970'erne var målmandDanmarks fodboldlandshold. Ralf Jensen var ligesom boksekollegaen Hans Jørgen Jacobsen i en længere periode ansat på bladhuset Aller.[4]

Referencer redigér

  1. ^ https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=153392#153392,25553247
  2. ^ Resultater fra EM i 1969
  3. ^ Resultater fra EM i 1971
  4. ^ "I samlet flok – om arbejdslivet på Aller gennem 75 år". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2013. Hentet 12. januar 2012.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en dansk bokser er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.