Randers Kunstmuseum

dansk kunstmuseum

Randers Kunstmuseum er en selvejende institution og et statsanerkendt kunstmuseum stiftet i 1887. Museet rummer en af landets bredeste samlinger af dansk billedkunst fra ca. 1800 til nutiden. Museet har siden 1969 haft til huse i Kulturhuset i centrum af Randers.

Randers Kunstmuseum
Randers Kunstmuseum er placeret i Kulturhuset
Generelle informationer
Type Kunst
Adresse Stemannsgade 2, 8900 Randers C
Grundlagt 1887
Direktør Lise Jeppesen
Besøgende 42.713 (2017) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Randers Kunstmuseum
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Vilhelm Hammershøi: Interiør med ung kvinde set fra ryggen, ca. 1903-1904, olie på lærred.
Et af de berømte kunstværker på Randers Kunstmuseum.[1]

Museets samling af dansk og udenlandsk kunst fra 1800-tallet og 1900-tallet består af ca. 4.000 enkeltværker, heraf flere hovedværker af C.W. Eckersberg, Vilhelm Kyhn, Michael og Anna Ancher, Christen Købke, Vilhelm Hammershøi, L.A. Ring (Sommerdag ved Roskilde Fjord, 1900, der er optaget i Kulturkanonen),[2] Richard Mortensen og COBRA-kunstnerne.

Museet har landets største samling af værker af bysbørnene Sven Dalsgaard og Per Neble. Randers Kunstmuseum byder desuden på en del udenlandsk kunst fra anden halvdel af 1900-tallet og til i dag, ligesom der udstilles væsentlige nyere værker af kunstnere som Asger Jorn, Kurt Trampedach og Per Kirkeby.

Museet har et samlet udstillingsareal på 1.500 kvadratmeter.

Se også redigér

Kilder redigér

  1. ^ Interiør med ung kvinde set fra ryggen. Ca. 1903-04 Arkiveret 27. februar 2005 hos Wayback Machine, Danske Museer Online.
  2. ^ Sommerdag ved Roskilde Fjord, 1900 Arkiveret 16. november 2008 hos Wayback Machine, Kulturministeriet.

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 56°27′36.3″N 10°2′26.01″Ø / 56.460083°N 10.0405583°Ø / 56.460083; 10.0405583