Rasmus Bjerg
Denne artikel omhandler skuespilleren Rasmus Bjerg. Hovedpersonen i Holbergs Erasmus Montanus hedder Rasmus Berg, men anføres undertiden som Bjerg
Rasmus Bjerg (født 28. juli 1976 i Kolding) er en dansk skuespiller, komiker og til tider sanger.[1]
Rasmus Bjerg | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Frants Rasmus Rondé Henningsen Bjerg |
Født | 28. juli 1976 (48 år) Vester Nebel |
Nationalitet | Dansk |
Bopæl | Vangede |
Forældre | Lone Ronde Michael Henningsen |
Ægtefælle | Helle Bjerg (gift 2003) |
Børn | 2 døtre og 2 sønner |
Uddannelsessted | Munkensdam Gymnasium, Den Danske Scenekunstskole |
Beskæftigelse | Skuespiller, komiker |
Aktive år | 2000-nu |
Eksterne henvisninger | |
https://www.rasmusbjerg.dk/ | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Han blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 2000 og har spillet en del teaterroller. Han blev kendt på landsdækkende tv i satireserierne P.I.S., Wulffmorgenthaler, Dolph & Wulff, samt Mr. Poxycat & Co. På film har han spillet mindre roller i Oldboys (2009) og Smukke mennesker (2010), mens han har haft større roller i filmene Alle for én (2011), Alle for to (2013), Player (2013), Alle for tre (2017), Så længe jeg lever (2018) og Danmarks sønner (2019).
Baggrund
redigérRasmus Bjerg er født i Kolding, men er opvokset i et lille lokalsamfund på landet, og begge hans forældre var keramikere.[2] Han har gået på Munkensdam Gymnasium og blev uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i 2000.[3] Den 26. juli 2003 blev han gift med regissør og caster Helle Bjerg.[4] Parret bor i Vangede nord for København med deres to døtre og to sønner.[5]
Karriere
redigérHan blev uddannet på Statens Teaterskole i 2000 og medvirkede derefter i forestillingerne En spurv i tranedans (2000) Antonius og Cleopatra (2001) og Vinden i piletræerne (2002) på Det Kongelige Teater samt Ordet (2001) Kiss me, Kate (2002) Albert Speer (2003) Jesus Christ Superstar (2004) Vi bygger en røv af bulgur (2005) som han skrev og instruerede sammen med skuespillerkollega Lars Topp Thomsen. Han spillede også titelrollen i Platonov (2005) Jacques Brel-lever(2005) og Tre søstre (2007) på Aalborg Teater. Fra 2011 fast ansat på Det Kongelige Teater tilknyttet Det Røde Rum.
Han er primært kendt for sine mange små roller i tv-serierne Wulffmorgenthaler og Dolph & Wulff. Desuden medvirkede han i P.I.S. i rollen som Sebastian Dworsky. Han medvirkede også i julestuen før og efter DR's julekalender 2005, hvor havde han rollen som lågeåbneren Bruno – en rolle, han også havde som vært ved MGP i 2006, 2007 og 2008.
På Jomfru Ane Teatret opførte han sammen med Lars Topp i 2006 Forestillingen, der ikke må hedde: Vi bygger en røv af Bulgur 2.
Han kendes muligvis bedst fra rollen som Bimmer i både Wulffmorgenthaler og Dolph & Wulff: Den småperverse levemand, der ikke har andet end tropelivet og sig selv i tankerne, når han begynder på sin lille vise "Simsalabim, Bimmer han er dejlig! Simsalabim, Bimmer han er dejlig!", som han påstår er Fijis nationalmelodi.
Rasmus Bjergs store gennembrud kom med serien Mr. Poxycat & Co.
Deltog i TV 2 Radios program Wichmann & Bonuseffekten i forskellige roller bl.a. som Peter Kok fra Hvalpsund Gl. Færgekro. (2007 – 2008)
I 2005 deltog han i P3's radiotegneserieprogram Opfindelsen og Søn som figuren "Jim". En koldingdreng, der udførte samfundstjeneste hos Opfindelsen & Søn. Programmet blev sendt i 100 afsnit af ca. 10 minutters varighed.
Udover Bimmer-rollen har han spillet adskillige figurer for Wulffmorgenthaler og Dolph & Wulff, bl.a.:
- Den konstant liderlige arkæolog Loke.
- Den psykopatiske veteran Leif "Kegle" Frandsen, som er Anders Frandsens fortabte bror.
- Den krebinetspisende lydmand Rico.
- Den yderst pædagogiske (og småpsykisk syge) hippie Vincent.
- Mogens "den næsvise" Kattekilling, som var en håbløs skuespiller.
- Impresarioen Torben Asmussen, der ifølge egne ord stod bag Cartoons.
I DR2's julekalender for voksne i 2006 Jul i verdensrummet spiller Rasmus Bjerg den næstkommanderende på rumstationen Christian d. 4., Klaus Ricardo.
I 2010 var han konferencier ved Kapsejlads på Aarhus Universitet sammen med Simon Jul Jørgensen, hvilket de gentog i 2015.
Sammen med Nikolaj Lie Kaas udgav han i 2011 sangen "Fugt i Fundamentet" under navnet Nik & Ras til Zulu Comedy Galla. Sangen solgte dobbelt guld, og blev fulgt op året efter med "Hvad Der Sker Her".[6]
Man kan også se ham sammen med Esben Pretzmann i tv-reklamerne for Storebælt Brobisserne.
Udvalgt filmografi
redigérFilm
redigérÅr | Titel | Rolle | Noter |
---|---|---|---|
2003 | Møgunger | Betjent Halding | |
2007 | Til døden os skiller | Alf | |
2008 | Frode og alle de andre rødder | Vicevært | |
Flammen og Citronen | Smalle | ||
Max Pinlig | Carlo | ||
WALL-E | Kaptajn B. McCrea | Stemme | |
2009 | Oldboys | Henrik B | |
2010 | Parterapi | Bo | |
Smukke mennesker | Pornoshopindehaver | ||
2011 | Alle for én | Timo | |
2012 | Sover Dolly på ryggen | Laust | |
2013 | Alle for to | Timo | |
Player | Mikael Helge Hansen | ||
2015 | Iqbal & den hemmelige opskrift | Æselmand | |
2016 | Iqbal og superchippen | ||
Den magiske juleæske | Stemme | ||
2017 | Alle for tre | Timo | |
Jeg er William | |||
Sikke et cirkus | |||
2018 | Så længe jeg lever | John Mogensen | Hovedrollen |
Lykke-Per | |||
2019 | Danmarks Sønner | Martin Nordahl | |
Gooseboy | |||
Kollision |
Tv-serier
redigérÅr | Titel | Rolle | Noter |
---|---|---|---|
2001 | P.I.S. – Politiets indsatsstyrke | Sebastian Dvorsk | TV 2 Zulu |
2005 | Wulffmorgenthaler | Diverse småroller | |
Dolph & Wulff | |||
julekalender | Bruno | DR | |
2006 | Jul i verdensrummet | Klaus Ricardo | DR2 |
Familien Teddy | Mama Teddy | TV2 Teddy | |
2008 | Mr. Poxycat & Co | Jørgen | Hovedrolle |
2009 | Livvagterne | Vicekriminalkommissær Kurt Birk (Lille Kurt) | |
2011 | Anstalten | Ernst | |
2012 | Julestjerner | John | Julekalender |
2014 | 1864 | Oberst Møller | |
2016 | En bid af historien | Vært | TV2 |
2018–nu | Hånd i Hånd | Parterapeut |
Reklamefilm
redigérÅr | Titel | Rolle | Noter |
---|---|---|---|
2006-07 | Lalandias tv-reklamer | Bademesteren | |
2010-11 | Spar reklamerne | Carsten |
Cirkus
redigér- Cirkus Summarum, Cirkusdirektøren, 2009-2017
Referencer
redigér- ^ Rode Nygaard, Laura (8. marts 2020). "Kun én gang har Rasmus Bjerg brugt sit rigtige navn: 'Det har kun været til gene for mig'". B.T. Hentet 9. marts 2020.
- ^ Tonie Yde Mørch (22. juni 2011). "Op og ned ad Bjerg'et". Berlingske.
- ^ Henrik Kruse (12. januar 2016). "Rossen og Bertelsen får selskab af Bjerg som Årets Koldingborger". Ugeavisen Kolding.
- ^ Juliane Olsen (26. juli 2018). "Rasmus Bjerg fejrer 15-års bryllupsdag". Billed-Bladet.
- ^ Kenan Seeberg (28. september 2017). "Rasmus Bjerg: Jeg er ikke stenrig, men jeg har det godt". B.T.
- ^ Video: Nik & Ras hiver Medina med på nyt hit - Poplick Arkiveret 9. september 2012 hos Wayback Machine. [Video: Nik & Ras hiver Medina med på nyt hut]. Poplick.dk. Hentet 6/5-2015
Eksterne henvisninger
redigér- Rasmus Bjerg på Internet Movie Database (engelsk)
- Rasmus Bjerg på Filmdatabasen
- Rasmus Bjerg på danskefilm.dk
- Rasmus Bjerg på danskfilmogtv.dk
- Rasmus Bjerg på Scope
- Rasmus Bjerg på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Rasmus Bjerg på AlloCiné (fransk)
- Rasmus Bjerg på AllMovie (engelsk)
- Rasmus Bjerg på The Movie Database (engelsk)
- Rasmus Bjerg på danskefilmstemmer.dk
Artiklen om skuespilleren Rasmus Bjerg kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool. |