Rasmus Grønberg Hansen

dansk fodboldspiller (1986-)

Rasmus Grønberg Hansen (født 12. april 1986) er en dansk tidligere fodboldspiller, der sidst spillede for AB.

Rasmus Hansen
Personlig information
Fulde navn Rasmus Grønberg Hansen
Født 9. april 1986 (38 år)
Danmark
Højde 183 cm
Position Defensiv midtbane
Klubinformation
Nuværende
AB
Nummer 8
Ungdom
-2001 Randers Freja
2002–2003 FC Midtjylland
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2004–2008 FC Midtjylland 6 (0)
2007SønderjyskE (leje)[1]
2008–2011 SønderjyskE [2] 84 (4)
2011–2014 Randers FC 39 (0)
2013SønderjyskE (leje)[3] 10 (0)
2013–2014Vejle BK (leje)[4] 26 (2)
2014 Hobro IK[5] 4 (0)
2015-2017 AB[6] 0 (0)
Landshold
2001 Danmark U/16 1 (0)
2002 Danmark U/17 3 (0)
2003–2004 Danmark U/18 3 (0)
2004 Danmark U/19 1 (1)
2008 Danmark U/21 1 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 29. maj 2011.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 20. august 2008

Han er søn af brugsuddeler Svend Aage Hansen, som i en årrække i 1990'erne var fodboldbestyrelsesmedlem i IF Midtdjurs samt formand for fodboldsamarbejdet DJURS KMV.[7]

Klubarriere redigér

Rasmus Grønberg Hansen spillede som helt ung for Randers FC, hvorfra han i 2002 kom til FC Midtjylland. Han spillede i begyndelsen for klubbens reservehold Ikast FS i 2. division og fik i foråret 2005 SAS Liga-debut og derpå enkelte kampe som indskifter, enten i midterforsvaret eller på den centrale midtbane. Det viste sig dog at være svært for alvor at bide sig fast som førsteholdsspiller i FC Midtjylland, og i sommeren 2007 skiftede Rasmus Hansen til SønderjyskE. Her fik han tre år og mange kampe, inden han skiftede til Randers FC i vinteren 2011; herfra blev han i vinteren 2013 udlejet til sin tidligere klub, SønderjyskE.

I august 2013 blev Hansen udlejet til 1. divisionsklubben Vejle Boldklub for resten af sæsonen 2013/14.[8] Den 6. juni 2014 meddelte Vejle Boldklub på sin hjemmeside, at man ikke ønskede at forlænge aftalen med Rasmus Hansen, der derved returnerede til Randers FC.[9]

Den 21. august 2014 blev det offentliggjort, at Hansen ville forlade Randers, da han gik med til en gensidig ophævelse af sin kontrakt.[10]

Den 1. september 2014 skiftede Rasmus Hansen til Hobro IK på en fri transfer.[5] Her spillede han frem til slutningen af december 2014, hvor parterne var blevet enige om at ophæve kontrakten med virkning fra årsskiftet,[11] da Hansens kone, som er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet, havde fået job i København.[7]

I starten af 2015 skrev han under på en toårig kontrakt med 1. divisionsklubben Akademisk Boldklub. Han var forinden da til prøvetræning i en amerikansk klub og havde ydermere et kontrakttilbud fra en amerikansk, men han valgte i stedet at forblive i Danmark.[7] I august 2017 meddelte Hansen, at han indstillede sin professionelle karriere.[12]

Landsholdskarriere redigér

Rasmus Hansen spillede i alt ni kampe på forskellige ungdomslandshold. Han fik debut på U/21-landsholdet 20. august 2008 i en kamp mod Island.

Referencer redigér

  1. ^ "FC Midtjylland-talent til SønderjyskE". bold.dk. Hentet 11. juli 2007.
  2. ^ "FCM-talent skifter til SønderjyskE". bold.dk. Hentet 5. december 2007.
  3. ^ "SønderjyskE bekræfter Randers-spiller". bold.dk. Hentet 1. februar 2013.
  4. ^ "Officielt: Vejle lejer Rasmus Hansen". bold.dk. Hentet 23. august 2013.
  5. ^ a b "Hobro henter Rasmus Hansen". bold.dk. Hentet 1. september 2014.
  6. ^ "Rasmus Hansen klar for AB". ab-fodbold.dk. Arkiveret fra originalen 17. februar 2015.
  7. ^ a b c Lars Norman Thomsen (10. februar 2015). "Fodbold: Rasmus Grønberg Hansen bliver akademiker". syddjurs.lokalavisen.dk. Arkiveret fra originalen 15. april 2018. Hentet 14. april 2018.
  8. ^ Vejle Boldklub lejer Rasmus Hansen Arkiveret 27. august 2013 hos Wayback Machine Vejle Boldklub, 23. august 2013
  9. ^ VB siger farvel til tre spillere Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine Vejle Boldklub, 6. juni 2014
  10. ^ RANDERS FC OG RASMUS HANSEN OPHÆVER KONTRAKTEN Arkiveret 26. august 2014 hos Wayback Machine, randersfc.dk, 21. august 2014
  11. ^ Ole Kirchert Christensen (29. december 2014). "Rasmus G. Hansen forlader Hobro IK". Hobro IK. Arkiveret fra originalen 15. april 2018. Hentet 14. april 2018.
  12. ^ Miles, Peter (17. august 2017). "Rasmus Hansen stiller støvlerne på hylden". bold.dk. Hentet 15. april 2018.

Eksterne henvisninger redigér

 Artiklen om Rasmus Grønberg Hansen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.