For alternative betydninger, se Rasteplads (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Rasteplads)

En rasteplads er et anlæg langs en vej, typisk en motorvej, som tjener til at give personbils-, lastbils- og buschauffører mulighed for at holde pause ved længere køredistancer, specielt i forbindelse med fjerntrafik. Derudover er der som regel også anlagt ekstra parkeringspladser til fjerntrafikchauffører, hvor disse har mulighed for at afholde deres lovmæssigt påkrævede køre- og hviletider.

Symbolet for "rasteplads"
Rasteplads Gudenå Øst på E45 ved Randers

Generelt redigér

En motorvejsrasteplads ligger som regel i tilknytning til en tankstation samt badefaciliteter, toiletter og babypuslerum, og ofte også handicapberegnede indretninger. Nogle rastepladser er ligeledes udstyret med indkøbsmuligheder, mønttelefoner, internetadgang, en børnelegeplads og/eller faciliteter til udtømning af en campingvogns spildevandstank. De fleste rastepladser er døgnåbne.

Mange rastepladser har også en restaurant, som i så fald normalt ligger i sin egen bygning adskilt fra tankstationen. Visse anlæg har dog tankstation og restaurant under ét tag.

Der findes både bemandede og ubemandede rastepladser: De ubemandede rastepladser består kun af parkeringspladser og eventuelt toiletter, mens de bemandede derudover også har restaurant og/eller tankstation.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne trafikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.