Åbn hovedmenuen
Ravnsborggade

Ravnsborggade er en gade på Indre Nørrebro i København, tæt på søerne og Dronning Louises Bro. Gaden løber parallelt med Sortedam Dossering mellem Nørrebrogade og Sankt Hans Gade.

Gaden er opkaldt efter Ravnsborg Skanse, som var et fremskudt forsvarsværk foran Københavns volde. Bryggeriet Ravnsborg tog navn efter lokaliteten. Ravnsborggade er kendt for sine mange antikvitetshandlere, og er fra omkring 2010 blevet en fremtrædende café-, bar- og restaurantgade[1].

Der er i sommerhalvåret loppemarkeder på Ravnsborggade, hvor både private og lokale handlende sælger ud af nyt og gammelt[2][3]. Den årlige elektroniske musikfestival Distortion[4] finder også blandt andet sted i Ravnsborggade.

Bladet Socialisten havde en overgang redaktion i Ravnsborggade 21, og det var her Louis Pio blev arresteret den 4. maj 1872.

I Ravnsborggade 3 ligger Nørrebro Teater.

NoterRediger

Eksterne henvisningerRediger