Rembrandt
Denne artikel omhandler kunstmaleren Rembrandt. Opslagsordet har også en anden betydning, se Rembrandt (film).
Rembrandt Harmenszoon van Rijn (født 15. juli 1606, død 4. oktober 1669[1]) var en nederlandsk kunstmaler.
| Rembrandt van Rijn | |
|---|---|
 Selvportræt med øl og kraven slået op, 1659, | |
| Personlig information | |
| Født |
Rembrandt Harmenszoon van Rijn  15. juli 1606 Leiden |
| Død |
4. oktober 1669 (63 år) Amsterdam |
| Gravsted |
Westerkerk |
| Bopæl |
Rembrandt-museet |
| Far |
Harmen Gerritszoon van Rijn |
| Mor |
Neeltje Willemsdr. Zuytbrouck |
| Ægtefælle |
Saskia van Uylenburch (1634-1642) |
| Partnere |
Hendrickje Stoffels (1647-1663), Geertje Dircx (1643-1649) |
| Børn |
Cornelia van Rijn, Titus van Rijn |
| Uddannelse og virke | |
| Felt | Maleri |
| Uddannelsessted | Privatundervisning |
| Elev af |
Jan Symonsz Pynas, Pieter Lastman, Joris van Schooten, Jacob van Swanenburg |
| Medlem af |
Amsterdams St. Lukaslag |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler, kunstsamler, raderer, gravør, tegner, grafiker, samler |
| Fagområde |
Malerkunst |
| Periode | Den hollandske guldalder |
| Arbejdssted |
Leiden (1620-1624, 1625-1633), Amsterdam (1623-1625, 1631-1669) |
| Elever |
Cornelis Brouwer, Jan Victors, Franz Wulfhagen, Constantijn van Renesse, Philips Koninck med flere |
| Kendte værker |
Belshazzars Fest, Veverlaugets formænd, En mand, der sælger briller (Allegori for synet), Nattevagten, Den jødiske brud |
| Genre |
Portrætmaleri, selvportræt, genremaleri, religiøst maleri, mytologisk maleri med flere |
| Bevægelse |
Nederlandske guldalder i maleri |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
.jpg)
BiografiRediger
Han blev født som søn af en møller i Leiden. Som 14-årig blev han indskrevet som student på Universitetet i Leiden, men forlod studiet efter et halvt år for at forfølge en karriere som maler. I 1624 stod han i lære som kunstmaler hos Pieter Lastman i Amsterdam. Efter et halvt år vendte han tilbage til Leiden, hvor han fandt sin helt egen stil. I 1632 flyttede han så igen til Amsterdam, hvor han virkede som portrætmaler. Han ægtede Saskia van Uylenburgh, borgmesterdatter og kusine til en succesfuld kunsthandler. Fra 1635 til 1641 fik parret fire børn, hvoraf kun det ene overlevede. Hustruen døde i 1642.
Man har ment, at Rembrandt malede over 600 malerier og udførte flere tusinde tegninger og raderinger. Senere studier, blandt andet af The Rembrandt Research project, har bragt antallet ned på ca. 300 malerier, der tilskrives mesteren. Et af de mest kendte er Nattevagten.
Den anden hustru, Hendrickje Stoffels, døde i 1663. Sønnen Titus fra det første ægteskab døde i 1668. Den 4. oktober 1669 døde Rembrandt i Amsterdam og blev begravet i Westerkerk. Den eneste efterlevende slægtning var datteren Cornelia, som han havde fået med Hendrickje.
Portrætterne af den danske pigeRediger
Rembrandt tegnede to portrætter af en jysk pige Elsje Christiaens, der blev henrettet for at have dræbt sin værtinde i Amsterdam. Elsje var kommet fra Jylland til Amsterdam for at søge arbejde som køkkenpige, men da hun efter to uger ikke havde fået en plads og ikke kunne betale sit værelse ved Damrak, greb værtinden en kost og truede med at tage Elsjes få ejendele. Elsje greb en økse og slog værtinden, der faldt ned i kælderen og døde. Elsje flygtede og sprang i Damrak, men den tilløbende mængde fik hende op igen. Byens magistrat dømte hende til døden, og hun blev henrettet ved kvælning på Dam. Hendes lig blev hængt op i Volewijk på IJs nordlige bred. Øksen hang ved siden af hendes hoved. Den 57-årige Rembrandt lod sig ro over til Volewijk for at tegne hende. [2]
Se ogsåRediger
Værker af RembrandtRediger
SelvportrætterRediger
En ung Rembrandt, ca. 1628, da han var 22. Til dels en øvelse i clairobscur. Rijksmuseum
En mere munter positur, også fra ca. 1628, for nylig genopdaget.[3]
Rembrandt i 1632, da han nød stor succes som fashionabel portrætmaler i denne stil.
Rollespil i Selvportræt som orientalsk potentat med en sabel, radering, 1634.
Selvportræt lænende sig på en vindueskarm, radering, 1639
1640, bærende et kostume i stilen fra over hundrede år tidligere. National Gallery
Wien ca. 1655, olie på valnød, beskåret.
Selvportræt, 1658, et mesterværk i Rembrandts endelige stil.
Dateret 1669, det år han døde, skønt han ser meget ældre ud på andre portrætter
Selvportræt med hue, med øjnene vidt åbne, radering og koldnål, 1630.
Andre arbejderRediger
Portræt af Saskia van Uylenburg, ca. 1635.
Mediterende filosof, 1632.
Rembrandts søn Titus som munk, 1660.
Dr. Nicolaes Tulp's anatomiforelæsning, 1632
Kritus i stormen på Genezareth Sø, 1633. Savnes stadig efter røveri fra Isabella Stewart Gardner Museum i 1990.
Bortførelsen af Europa, Olie på panel, 1632.
Portræt af Johannes Wtenbogaert, 1633.
Abraham og Isak, 1634
Saskia som "Flora", 1635
Rembrandt og Saskia poserer som "Den fortabte søn i kroen" - en portræt-fortælling, 1635
Samsons blinding, 1636, som Rembrandt gav til Huyghens
Belshassar's Fest, 1636-8
Ærkeenglen, der forlader Tobias, 1637
The Risen Christ Appearing to Mary Magdalen, 1638
Landskab med god samaritaner, 1638
Møllen, 1648
Bathing woman, med Hendrickje som model, 1654
Pigen i en billedramme, 1641.
Bathsheba i badet, også med Hendrickje som model, 1654
Portræt af Jan Six, 1654. Six var rigmand og en ven af Rembrandt.
Kristus vises frem for folket, drypoint, 1655, State I of VII.
Jakob, der velsigner Josef's anden søn, 1656
Forstanderne for Klædemagernes laug, 1662
Claudius Civilis sammensværgelse (beskåret), 1661-62
Den fortabte søns tilbagekomst, ca. 1669.
Et typisk portræt fra 1634, da Rembrandt nød stor kommerciel succes.
Hundredegylden-trykket, radering, ca. 1647-1649.
De tre kors, radering, 1653, Version 3 af 4.
Suzannah og de ældste, tegning, 1634
Kristus og kvinden, der var grebet i hor, tegning
Den hellige jomfru og barn med en kat, 1654. Original kobberraderingsplade øverst, eksempel på tryk nederst.
_van_het_Amsterdamse_lakenbereidersgilde_-_Google_Art_Project.jpg)
