Rentespænd
Et rentespænd er forskellen mellem to rentesatser, fx mellem renten på realkreditobligationer og statsobligationer, mellem danske og tyske statsobligationer eller mellem renterne på langvarige og kortvarige lån.
Rentemarginal redigér
Et særligt rentespænd er forskellen mellem den gennemsnitlige udlåns- og indlånsrenten i et pengeinstitut, der kaldes rentemarginalen.[1] Den er ofte grundlaget for pengeinstituttets indtjening, men sjældent den eneste indtægtskilde.
Mere specifikt bruges også ordene "indlånsmarginal" og "udlånsmarginal". Indlånsmarginalen er forskellen mellem det, en indskyder i en forretningsbank får i rente på sin konto, og den forrentning, som samme bank kan få hos centralbanken, hvis den placerer pengene der. Udlånsmarginalen er forskellen mellem det, en bankkunde betaler i rente for et lån, og bankens omkostninger ved at stille pengene til rådighed for låntageren. Sidstnævnte kaldes også fundingomkostninger. Rentemarginalen er så et udtryk for summen af indlåns- og udlånsmarginalen.[2]
Den danske rentemarginallov 1975-79 redigér
I Danmark havde man i 1975-79 en rentemarginallov, ifølge hvilken et pengeinstituts rentemarginal ikke måtte overstige gennemsnittet for de tre foregående år. Loven førte utilsigtet til højere rentesatser på både udlåns- og indlånssiden, hvorfor den blev afskaffet igen.[3]
Kilder redigér
- ^ J. Dahlhoff, H. Grell og B.F. Henningsen (2002): Opslagsordet rentemarginal. Erhvervsøkonomisk minilex. 4. udgave, Gyldendal.
- ^ "Hvad er rentemarginal? Artikel på Danske Banks hjemmeside, besøgt 6. november 2019". Arkiveret fra originalen 6. november 2019. Hentet 6. november 2019.
- ^ Morten Balling: opslagsordet rentemarginal i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. november 2019.