Rhinforbundet (tysk: Rheinbund, fransk: Confédération du Rhin) var et forbund af tyske fyrstedømmer, som var trådt ud af det tysk-romerske rige. Det blev etableret i Paris 12. juli 1806 under pres fra Frankrigs kejser Napoleon Bonaparte.

Rhinforbundet

États confédérés du Rhin (fr)
Rheinbund (de)
Klientstat under Frankrig
1806–1813
Rhinforbundets rheinbundmedaille
Rheinbundmedaille
Rhinforbundets placering
Rhinforbundet, da det var størst, i 1812
Hovedstad Frankfurt
Protektor  
Primas  
• 1806 - 1813
Karl Theodor von Dalberg
• 1813
Eugène de Beauharnais
Historisk periode Napoleonskrigene
• Etableret
12. juli 1806
6. august 1806
• Ophørt
19. oktober 1813
Efterfulgte
Efterfulgt af
Tysk-romerske rige
Tyske forbund
Rhinforbundet eksisterede fra 1806 til 1813.

Ved oprettelsen af Rhinforbundet løsrev først 16 syd- og vesttyske fyrstedømmer sig fra riget og grundlagde en konføderation under «beskyttelse» af Napoleon. Kort tid efter nedlagde Franz 2. kronen som tysk-romersk kejser. Han havde imidlertid i 1804 udråbt sig som kejser af Østrig. Han fulgte dermed et ultimatum fra Napoleon.

I de følgende år sluttede yderligere 23 tyske stater sig til Rhinforbundet. Kun Østrig, Preussen, dansk Holsten og svensk Pommern valgte at stå udenfor. Rhinforbundet var i det væsentlige et militærforbund, og dets medlemmer var forpligtet til at stille store militærkontingenter til Frankrigs rådighed.

Rhinforbundet ophørte med Napoleons nederlag i 1814, og de tyske lande stod nu uden nogen form for samling. Dette varede dog kun frem til 1815 som et resultat af Wienerkongressen, da 39 tyske stater samledes i det Tyske forbund.

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 50°07′N 8°41′Ø / 50.12°N 8.68°Ø / 50.12; 8.68