Richard Hammond
Richard Mark Hammond (født 19. december 1969) er en engelsk tv-vært, som er kendt fra bilmagasinet Top Gear, der bliver vist på BBC Entertainment.
Richard Mark Hammond | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Richard Mark Hammond 19. december 1969 (54 år) Solihull, Storbritannien |
Bopæl | Herefordshire Ripon |
Højde | 167 cm |
Ægtefælle | Amanda Etheridge (fra 2002) |
Børn | To døtre: Izzy & Willow |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Harrogate College, Ripon Grammar School, Solihull School |
Beskæftigelse | Selvbiograf, journalist, forfatter, børnebogsforfatter, tv-vært |
Fagområde | Journalist |
Arbejdsgiver | Prime Video |
Kendt for | Brainiac |
Kendte værker | Top Gear |
Eksterne henvisninger | |
Richard Mark Hammonds hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hammond blev alvorligt skadet efter en ulykke med en Vampire-jetbil under optagelser til Top Gear 20. september 2006. Han vendte tilbage til programmet 28. januar 2007.
I 2007 udgav Richard Hammond selvbiografien "On The Edge: My Story".
Biografi
redigérHammond blev født i 1969 i Shirley i England. I midten af firserne flyttede familien til North Yorkshire-byen Ripon. Her gik han på Ripon Grammar School, og senere, 1987 til 1989, Harrogate College of Art and Technology.[1]
Top Gear
redigérRichard Hammond blev vært på Top Gear i 2002, da programmet fik dets nuværende format. Han bliver af fans og medværterne (Jeremy Clarkson og James May) ofte kaldt "Hamster". Clarkson kalder ham også "White teeth" eller "Teeth", da han påstår, at Hammond bruger tandblegeprodukter.
Efter Vampire-ulykken vendte Hammond tilbage til Top Gear i første episode af 9. sæson. Han blev modtaget som en helt, og der blev i programmet vist billeder af ulykken, mens Hammond fortalte om det. Han bad derefter om, at ulykken aldrig mere ville blive nævnt i programmet. Desuden sagde han: "Den eneste forskel på mig nu og før ulykken er, at jeg nu kan lide selleri, og det kunne jeg ikke før."[2]
Brainiac
redigérI 2003 blev Hammond den første vært på Brainiac. I anden sæson blev Charlotte Hudson ansat som medvært. Efter fjerde sæson stoppede han som vært, da han havde skrevet en kontrakt, der bandt ham til BBC.[3]
Andet arbejde i radio og tv
redigérTidligt i sin karriere arbejdede Hammond på flere forskellige radiostationer, inden han blev vært på livstilsprogrammer og bilprogrammer på Men & Motors.
Han var konferencier ved Crufts hundeshow i 2005, British Parking Awards i 2004 og 2005. Han har desuden været med i det engelske quizprogram School's Out – et program hvor tre kendte deltagere skal svare på spørgsmål de lærte i skolen (i stil med Er du klogere end en 10-årig).
Fra 3. januar 2006 til 10. februar samme år blev Richards Hammond's 5 O'Clock Show sendt på ITV. Det var er underholdnings-talkshow, der tog både populære og usædvanlige emner op.
Den 23. december 2007 viste BBC Hammonds interview med stuntlegenden Evel Knievel. Dette var Knievels sidste interview inden sin død i november 2007.[4]
Privatliv
redigérHammond har været gift med Amanda "Mindy" Etheridge[5] (en klummeskribent på Daily Express)[6] siden maj 2002, og de har to døtre.[7]
I oktober 2013 forlød det, at han havde brugt £2 millioner på at købe Bollitree Castle der ligger i udkanten af Weston under Penyard, Ross-on-Wye. Der forlyder at han også har købt et lille byhus i Wantage, Oxfordshire.[8][9] Derudover har parret en lejlighed i London.
Referencer
redigér- ^ h2g2 - Richard Hammond - British Broadcaster and Motoring Enthusiast
- ^ "Why Richard Hammond acquired a taste for celery after his crash // Current". Arkiveret fra originalen 5. maj 2009. Hentet 1. juli 2009.
- ^ "Vic lands mad science show | The Sun |Showbiz|TV". Arkiveret fra originalen 5. december 2008. Hentet 1. juli 2009.
- ^ Top Gear meets Evel Knievel :TV Tonight
- ^ "Hammond 'has taken first steps'". BBC News. 23. september 2006. Hentet 22. maj 2010.
- ^ Mindy Hammond | Columnists | Comment | Daily Express
- ^ Hammond, Richard (2007). On The Edge: My Story. Weidenfeld & Nicolson. ISBN 0-297-85327-9.
- ^ "Article reporting on Hammond's car abandonment". News.sky.com. Hentet 14. november 2012.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 15. februar 2008. Hentet 19. november 2015.
Eksterne henvisninger
redigér- Officiel hjemmeside
- Richard Hammond på Internet Movie Database (engelsk)
- Richard Hammond på The Movie Database (engelsk)
Spire Denne artikel om en tv-personlighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Spire Denne biografi om en brite er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |