Richardts Sløjdinstitut

Richardts Sløjdinstitut var en sløjdskole i København, grundlagt i 1896 af sløjdlærer, cand.theol. Poul Emmanuel Richardt. Også nævnt som Richardts Sløjdskole og Richardts Skole.

Skolen startede på Hauser Plads i København, flyttede derefter til Frederiksberg (Ladegården) og lå i mange år Pilestræde 52, 5. sal. Efter 1965 er skolen flyttet nord for København. I 1971 fejredes 75 års jubilæum. (Her fortaber sporet sig).

Sløjdskolens virke var inden for træsløjd; men den blev udvidet med en afdeling for bogbinding. Eleverne var af begge køn og i aldre fra små børn til gamle pensionister.

Skolens grundlægger, Poul Richardt, virkede også som bygmester af norske bjælkehuse; hans forudsætning var en uddannelse som sløjdlærer fra Dansk Sløjdlærerskole. Indtil 1902 havde han virket som lærer i den frivillige sløjd i Frue Arbejdshus under kommunen og desuden på Slomanns Skole.

Else Marie Ulrik, Johannes V. Jensens kone, var sløjdlærer ved skolen.[1]

Henvisninger redigér

  1. ^ Johannes V. Jensen (2014), Aage Jørgensen (red.), Ord og virkelighed, Ord og virkelighed. Forfatterskabets hidtil ikke optrykte artikler, vol. 2, s. 412, ISBN 978-87-93142-00-8, OL 43294125MWikidata Q105393272

Eksterne henvisninger redigér

 Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.