Rigsstand

Rigsstænder (fra tysk Reichsstände) var repræsentanterne i det tysk-romerske riges Rigsdag før 1806. Rigsstænderne var direkte underlagt riget, og ikke som andre indbyggere underlagt en landsfyrste.

Symbolsk framstilling af rigsstænderne. Kobberstik 1606.

De rigsummidelbare stænder som havde sæde i Rigsdagen omfattede rigsfyrsterne, fyrstbiskopperne, rigsgreverne, rigsprælaterne og de frie rigsstæder. Rigsstæderne fik status som rigsstand senere end de andre, omkring 1500, og blev først med den westfalske fred fuldt jævnbyrdige med de andre rigsstænder.[1]

Rigsdagen var opdelt i tre "kollegier", rigsstæderne i deres eget kollegium, kurfyrsterne i kurfyrstekollegiet og de verdslige og gejstlige fyrster i rigsfyrsterådet. Ud over at skulle deltage i Rigsdagen blev det også krævet af rigsstænderene at de indkrævede skatter og stillede tropper til rådighed for riget.

HenvisningerRediger

  1. ^ "rigsstænder", denstoredanske.dk
 Stub
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.