Roald Bergmann

bornholmsk journalist, tv-udvikler og forfatter

Roald Bergmann (født 1982) er bornholmsk journalist, tv-udvikler og forfatter af blandt andet bøgerne "Arkitekturdigte" (2019), "Grow up!" (Turbine, 2016) og biografien "Fader hvor?" (Peoples', 2019)[1] om hans tid som sektleder i Pinsekirken i Rønne i 1990'erne[2] - en tid der også er skildret i DR-dokumentarserien om Roald Bergmann "Sektlederens Hemmeligheder" (2020) på DR2+[3]. Både bogen og dokumentarserien beskriver Roalds barndom på Bornholm med mobning, druk og vold. Roald søger senere ekstrem kristendom i rollen som ungdomspræst med påståede korsvandringer, dæmonuddrivelser, tungetale, helbredelser og social kontrol. Roald forlod i 2014 modvilligt Pinsekirken, fordi han i strid med kirkens værdier flyttede sammen med sin kæreste Miriam, som han i dag er gift med. Sammen har de to børn. Roald Bergmann er barnebarn af den norske kendisprædikant, musiker og stifter af Maran Ata-bevægelsen Åge Samuelsen.

Roald Bergmann
Fulde navn Roald Benjamin Bergmann
Født 26. februar 1982
Bornholm
Bopæl København
Ægtefælle Miriam Bergmann
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Danmarks journalisthøjskole, Bornholms Amtsgymnasium
Beskæftigelse Tv-udvikler, journalist, forfatter
Arbejdsgiver Pipeline Production, Pineapple Entertainment, Nordisk Film Tv
Kendt for Fader hvor? (bog), Sektlederens hemmeligheder (dokumentarserie), Benjamin Noir (kunst)
Nomineringer og priser
Udmærkelser Tv-prisen (11 nomineringer, 3 vundet), ZULU Award (2 nomineringer, 1 vundet), DM i dansk rap (nr. 2, østfinale),
Eksterne henvisninger
http://www.roaldbergmann.dk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Roald Bergmann er efter sin tid som kristen ungdomspræst i Pinsekirken Rønne blevet ikke-troende og har rettet kritik af, hvad han mener er, risikoen for blandt andet radikalisering af børn og unge i det kristne frikirkemiljø[4]. Som debattør har Roald også i offentligheden kritiseret Disney-koncernen[5] for deres, i hans optik, manglende repræsentation af køn, seksualitet, livsstil og skønhedsnormer i Disneys film og tegnefilm[5]. Dette på trods af, at Roald er stifter af og formand for foreningen "De Danske Disney-entusiaster", der blandt andet driver det uofficielle Disney-fan forum Disney Online[6].

I sit virke som udviklingschef i tv-branchen hos Pineapple Entertainment, Pipeline Production og udviklingsredaktør hos Nordisk Film Tv har Roald Bergmann stået bag tv-programmer som "Mormor på mandejagt" (DR1), "ZULU Awards 2019", "Herlufsholm for livet" (TV 2), "Ranes museum" (DR2), "Roomies" (TV 2 ZULU) m.fl.[7] Roald Bergmann er forfatter til tv-fagbogen "Tv-udvikling" (Ajour, 2021), har vundet 3 tv-priser, 1 Zulu Award [8]og er medlem af programudvalget til Copenhagen Tv-festival.

Roald Bergmann har skrevet og instrueret musikvideoerne "Stank"[9] og "Hest!"[10] med rapperen Carl Knast og blev selv i 1996 nr. 2 til østfinalen i DM i Dansk Rap med rapgruppen Yclept. Siden da har hans musikalske aftryk begrænset sig til spoken word-singlerne "Elefantporten" (feat. RebekkaMaria)[11] og "Tunger af ild"[12] (begge produceret af Esben 'Es' Thornhal).

Roald Bergmann er indehaver af non-profit firmaet Bazooka der blandt andet laver videoproduktion for Undervisningsministeriet, Danmarks Underholdningsorkester, Roskilde Festival m.fl. Bazooka har desuden udgivet børnebogen "Sanseland" (2020), arrangeret events som Store Tegnedag og driver undervisningsportalen Kosmos samt Bazooka Legatet.

Som journalist (Danmarks Medie- og journalisthøjskole) for TV 2 var Roald Bergmann reporter i USA under det amerikanske præsidentvalg i 2012 og har været tv-reporter for "Go'morgen Danmark", TV 2 ZULU, Roskilde Festival m.m. Som freelance journalist har han skrevet for blandt andet VICE, Kristeligt Dagblad, Politiken, Information og Berlingske Tidende.[13]

Kunstnernavnet Benjamin Noir er et af Roald Bergmanns pseudonymer. Bag dette navn har Roald lavet street art som fx Danmarks største tegning "Vrimmel"Østerbro[14], kæmpe-collagen "Nordhavn Noir"[15] og installationsværket "Labyrinth of light" til Copenhagen Light Festival[16] samt en større mængde illustrationer, grafiske tryk og plakater[17].

Især i sine yngre år var Roald en driftig og ofte fejlslagen entreprenør og iværksætter. Han startede en fuldautomatisk døgnkiosk, reklamebureauet Tellymo, musikfestivalen CRASH!, kunstgalleriet Plök, webshoppen SendEnLort.dk, ungdomsavisen KLEE, et politisk ungdomsparti samt en lang række klubber og foreninger.[18]

BibliografiRediger

  • Fader hvor? (People's, 2020) (forfatter)
  • Sanseland (Bazooka, 2020) (forlægger, redaktør)
  • Arkitekturdigte: København (Muusmann, 2019) (forfatter)
  • Grow up! (Turbine, 2016) (forfatter)
  • 44 fantastiske steder for børn: Bornholm (Turbine, 2014) (forfatter)
  • 44 fantastiske steder for børn: London (Turbine, 2013) (forfatter)
  • 44 fantastiske steder for børn: New York (Turbine, 2013) (forfatter)
  • 44 fantastiske steder for børn: Paris (Turbine, 2013) (forfatter)
  • 44 fantastiske steder for børn: Barcelona (Turbine, 2013) (forfatter)

Tv-produktionerRediger

2021Rediger

  • Hvis du læser dette er jeg død (DR2+, 2021, Pineapple Entertainment) (udvikler)

2020Rediger

  • Umage (TV 2 ZULU, 2020, Pineapple Entertainment) (udvikler)
  • 2020 - året der ikke gik (DR2+, 2020, Pipeline Production) (udvikler)
  • Wellington special (DR2, 2020, Pineapple Entertainment) (udvikler)
  • Alle hader feminister (DR2+, 2020, Pineapple Entertainment) (udvikler)
  • Sektlederens hemmeligheder (DR2+, 2020, Pineapple Entertainment) (udvikler)
  • Daniels drive by (TV 2 Lorry, 2020, Pineapple Entertainment) (udvikler)

2019Rediger

  • Mormor på mandejagt (DR1, 2019, Pineapple Entertainment) (udvikler)
  • ZULU Awards 2019 (TV 2 ZULU, 2019, Pineapple Entertainment) (udvikler)
  • Vrede piger (DR3, 2019, Pineapple Entertainment) (udvikler)
  • Date min værste side (DR3, 2019, Pineapple Entertainment) (udvikler)
  • Gamle mænd i nye forklæder (DR1, 2019, Pineapple Entertainment) (udvikler)
  • Dans i blodet (TV 2 Play, 2019, Pineapple Entertainment) (udvikler)
  • Makværk eller mesterværk (DRK, 2019, Pineapple Entertainment) (udvikler)

2018Rediger

  • Ranes museum (DR2, 2018, Nordisk Film Tv) (udvikler)
  • Roomies (TV 2 ZULU, 2018, Nordisk Film Tv) (udvikler)
  • Tiger & morfar (TV 2 ZULU, 2018, Pineapple Entertainment) (udvikler)
  • Jøde! (DR2, 2018, Pineapple Entertainment) (udvikler)
  • Kørelærerne (TV 2 ZULU, 2018, Pineapple Entertainment) (udvikler)
  • Herlufsholm for livet (TV 2, 2018, Nordisk Film Tv) (udvikler)
  • Kunsten at blive snydt (DR1, 2018, Nordisk Film Tv) (udvikler)

2017Rediger

  • Hemmeligheder fra Nuuk (DR3, 2017, Nordisk Film Tv) (udvikler)
  • Danske katastrofer (DRK, 2017, Nordisk Film Tv) (udvikler)

2016Rediger

  • Christiania uden filter (DR3, 2016, Nordisk Film Tv) (udvikler)

2014Rediger

  • Menneskeforsøg (DR3, 2014, Nordisk Film Tv) (udvikler, redaktionschef)

Firmaer og foreninger[18][19]Rediger

  • Roald Tegner (1998-2000): privatsalg af illustrationer (lukket)
  • KLEE (1999-2003): kristent ungdomsmagasin (lukket)
  • CRASH! festival (1999-2004): musik- og sportsfestival (lukket)
  • BØFF (2000-2002): Bornholms film forening (lukket)
  • Plök Galleriet (2002-2005): kunstgalleri (lukket)
  • Great balls of fire (2002-2005): petanque-klub (lukket)
  • Velcro Design (2003-2004): logodesign (lukket)
  • Ung Front (2003-2005): politisk ungdomsbevægelse (lukket)
  • Bergmanns Rønne (2004-2005): fuldautomatisk døgnkiosk (lukket)
  • Send En Lort (2005): afføringswebshop (lukket)
  • Bolchemanden (2005-2012): engros salg af bolcher (lukket)
  • Bergmanns Reklame (2006-2008): annoncering på pizzaæsker (lukket)
  • Roalds Shit (2011-2015) freelance journalistik (lukket)
  • Latterprinsen (2012-2014): falsk lattercoaching (lukket)
  • Tellymo (2014-2017) videoproduktionsselskab (lukket)
  • Bergmann, Thorsen & Kofod (2014-2019): holdingselskab (lukket)
  • De Danske Disney-entusiaster (2006 - nu): fanforum for Disney-fans (aktivt)
  • Bazooka Legatet (2020 - nu): legat for kreative sjæle (aktivt)
  • Kosmos (2018 - nu): undervisningsportal (aktivt)
  • Benjamin Noir (2016 - nu): kunst & illustrationer (aktivt)
  • Bazooka Aps (2016 - nu) produktionsselskab & forlag (aktivt)

Kilder og henvisningerRediger