Romerske præsteembeder

Romerske præsteembeder dækker over en række præsteskaber, der var ansvarlige for de religiøse handlinger, som indgik i den romerske statskult.

Romerne skelnede skarpt mellem den offentlige kult, den private kult i hjemmet og de øvrige kultfællesskaber, der fandtes i Romerriget. I familien varetog husfaderen (pater familias) dyrkelsen af de guddomme, som var tilknyttet husstanden, mens de fremmede religioner, som ofte var tolereret men ikke statsanerkendte, havde deres egne præsteskaber. Statskultens præster derimod blev anset for at være offentlige personer, på samme måde som de politiske ledere, mens de fungerede i deres embede, udenfor religiøse sammenhænge havde de dog modsat magistraterne igen status som privatpersoner. Statskultens præster blev kaldt sacerdotes, hvilket bedst kan oversættes til "en, der fuldfører hellige gerninger", og det var deres opgave at føre tilsyn med ritualerne, så de blev udført i overensstemmelse med den guddommelige lov, ius divinum. Præstegerningen var i de fleste tilfælde et slags bierhverv, idet det eneste fuldtidspræsteembede i Rom var vestalindernes.

Romerne skelnede også skarpt mellem de handlinger, der blev foretaget i politiske sammnehæge, og de, som havde religiøs karaktér. Alligevel havde visse af præsterne stor politisk indflydelse, da det bl.a. var deres opgave at fastlægge hvilke dage der var fasti, nefast eller comitalis, dvs. de kunne hvornår der kunne føres politik og afholdes valg. Denne indflydelse blev især benyttet i Republikkens sidste tid og under den Romerske borgerkrig.

De mest betydningsfulde præster var flamines maiores (dvs. flamen dialis, flamen martialis og flamen quirinalis), rex sacrorum ("offerkongen") og pontifex maximus ("den største præst"). De mange flamines var hver tilknyttet en gud, og flamines maiores havde ansvaret for kulten for de tre guder, der indgik i den kapitolinske triade, mens rex sacrorum formodentlig var et levn fra tidligere tiders sakrale kongedømme. Pontifex maximus blev i løbet af Republikkens tid den fornemste præst og havde det sidste ord i sager af religiøs karaktér. Senere blev denne titel da også overtaget af kejserne og derefter paverne.

Haruspices var ikke et officielt præsteembede, men var en oprindelig etruskisk præst, der blev brugt i forbindelse med embedsgerninger.

Simplificeret oversigt over romerske præsteembeder

Betydning og indhold af de enkelte præsteskaber forandrede sig og tilpassede sig til nye tider igennem hele Romerrigets historie. Eksempelvis blev efter Republikkens indførelse mange af de religiøse pligter, der havde påhvilet kongen, fordelt på en række forskellige typer præster. Og før 300 f.v.t. var en række embeder forbeholdt medlemmer af patricierstanden, men Lex Ogulnia gjorde det muligt også for plebejere at blive valgt til en række embeder.

Nedenstående tabel viser indholdet af de enkelte embeder i løbet af Republikkens tid.

Romerske præsteembeder
Titel	Antal	Status & Kvalifikation	Varighed af embede	Udvælgelse	Oprindelse	Vigtigste embedspligter	Andre særlige forhold
Augur	Oprindeligt 3, senere udvidet til 9 i 300 f.v.t. siden 15 under Sulla og 16 under Julius Cæsar	Før 300 f.v.t. kun åbent for mænd fra en af patricierslægterne, siden også for plebejere	Valgt for livstid, selv i tilfælde af dom eller eksil	Oprindeligt valgt af øvrige Augurer, fra 104 f.v.t. delvist valgt på folkeforsamlingen	Prærepublikansk	Afgøre om guderne bifaldt politiske og militære beslutninger eller ej, Rådgive senat og magistrater, definere helligdommes udstrækning
Flamen Dialis	En	Udelukkende patriciere hvis forældre var gift ved confarreatio	Udpeget for livstid, men nedlagde embedet ved ægtefællens død eller efter at have været skyld i alvorlige rituelle fejl	Udpeget af Pontifex maximus	Prærepublikansk	Varetagelse af Jupiter-kulten, deltagelsen i statskultens ritualer og confarreatio (den traditionelle brullypsceremoni)	Embedet var underlagt flere tabuer, som betød at en politisk karriere reelt var udelukket. Skulle i lighed med de øvrige Flamen bære en særlig hat
Flamenica Dialis	En	Flamen dialis' ægtefælle	Udpeget for livstid, eller så længe ægtefællen var i live		Prærepublikansk	Assisterede flamen ved ritualer. Stod for de tilbagevendende vædderofringer til Jupiter	Flere af de tabuer, der var knyttet til flamen, gjaldt ligeledes for Flamenica, skulle bære en særlig beklædning
Flamen Martialis	En	Samme baggrund som Flamen dialis	Udpeget for livstid, men måtte nedlægge embedet hvis han havde været skyld i alvorlige rituelle fejl	Udpeget af Pontifex maximus	Prærepublikansk	Ansvarlig for Mars-kulten.
Flamen Quirinalis	En	Samme baggrund som Flamen dialis	Som ved Flamen_Martialis	Udpeget af Pontifex maximus	Prærepublikansk	Ansvarlig fir Quirinus-kulten
(Øvrige) Flamines	12	Plebejere	Ukendt	Ukendt	Prærepublikansk	Var hver ansvarlig for andre guders kult	Kun titlerne for 10 er kendt i dag: Flamen Carmentalis, Cerialis, Falacer, Floralis, Furrinalis, Palatualis, Pomonalis, Portunalis, Volcanalis og Volturnalis. Havde lavere status end de andre Flamen
Fetialis	20	Usikkert	Normalt udpeget for livstid	Udpeget af øvrige Fetialis	Prærepublikansk	Forestod de religiøse elementer som indgik i Romerrigets diplomatiske handlinger; fx krigserklæringer, fredsforhandlinger og traktater
Fratres Arvales (Arval brødrerne)	12	Ukendt	Udpeget for livstid, selv i tilfælde af dom og eksil	Udpeget af de øvrige Arval brødre	Prærepublikansk	Var ansvarlige for kulten for Dea Dia, hvis kultcentrum lå i en lund udenfor Rom	Var formodentligt ophørt med at eksistere i senrepublikken, men blev genoplivet af Augustus
Luperci	To grupper er kendt (Fabiani og Quintiales), men totale antal er ukendt	Inkluderede i senreublikken tillige tidligere slaver	Sandsynligvis et tidsbegrænset embede	Sandsynligvis ud peget af de øvrige Luperci	Prærepublikansk	Ansvarlige for ritualerne i forbindelse med Lupercaliafesten
Collegium Pontificium	Oprindelige antal er ukendt, senere udvidet til 9 i 300 f.v.t. siden 15 under Sulla og 16 under Cæsar	Oprindeligt kunne kun patriciere blive valgt, men fra 300 blev det også muligt for plebejere	Normalt valgt for livstid	Som for Augurer	Prærepublikansk	Rituelle forpligtelser i forbindelser med flere festivaler, vigtig administrativ rolle i religion bl.a. vedr. gravlove og som rådgiver for senatet i religiøse spørgsmål	Collegium Pontificium blev ledet af Pontifex maximus som havde stor magt indenfor reliogionen og som fra 3. årh. f.v.t. blev valgt på Folkeforsamlingen
Potitii og Pinarii	Ukendt	Oprindeligt udvalgt blandt patriciere, men efter 300 f.v.t. også blandt plebejere	Ukendt	Ukendt	Prærepublikansk	Blev før 312 f.v.t. ansvarlige før Herkuleskulten ved Ara Maxima
Quidecimvirii sacris faciundis	Oprindeligt 2, senere udvidet til 10 i 367 f.v.t. siden 15 under Sulla og 16 under Cæsar	Oprindeligt kun patriciere, men fra 367 f.v.t. kunne plebejere også blive udvalgt	Normalt for livstid	På samme vis som augurerne	Prærepublikansk	Overordnede ansvar for de Sybyllinske orakelbøger, og førte tilsyn med fremmede religioner i Rom
Rex Sacrorum	En	Patricier, hvis forældre var gift ved conferratio	Normalt for livstid	Udpeget af Pontifex Maximus	Fra begyndelsen af Republikken	Har formodentlig overtaget nogle af kongernes religiøse pligter	Kunne ikke vælges til politiske embeder og derved ikke opnå en politisk karriere
Saliae Virgines	Ukendt	Kvinder måske af lav eller slavestand	Ukendt	Ansat	Ukendt	Assisterede Pontifex Maximus under religiøse ceremonier
Salii	to grupper af 12 (Palatinii & Collinii)	Patricier hvor begge forældre stadig levede på tidspunktet for udvælgelsen	For livstid, med fråtrådte almindeligvis ved opnåelse af magistrat eller anden præstestatus	Udpeget af øvrige Salii	Prærepublikansk	Lavede danseoptog med musik gennem byen ved begyndelsen og afslutningen på krigssæsonen (marts til oktober)
Septemviri epulones	Oprindeligt 3, siden udvidet ti 7? under Sulla og 10 under Cæsar	Både patriciere og plebejere	Normalt for livstid	På samme vis som augurerne	196 f.v.t.	Overtog ansvaret for de rituelle fester for guderne fra pontifices
Sodales Titii	Ukendt	Ukendt	Ukendt	Ukendt	Prærepublikansk	Havde nogle af de samme funktioner som augurerne
Virgines Vestales (Vestalinderne)	Vestalinderne var oprindeligt måske kun 2, siden blev de 4 og til sidst 6	Piger mellem 6 og 10 år gamle uden synlige handicap, hvis forældre begge levede når de indtrådte i ordenen	Kunne forlade ordenen efter 30 års virke	Fundet ved lodtrækning blandt kandidater udvalgt af Pontifex Maximus	Prærepublikansk	Vogtede byens hellige hjerte. Var ansvarlige for Vestakulten, men var også involveret i andre ritualer (Vestalia, Fordicidia og Consus)	Blev idømt dødsstraf hvis de blev grebet i seksuelle aktiviteter. Embedet var fuldtids og indebar at vestalinderne boede i Atrium ved siden af Vestatemplet på Forum Romanum, bar en særlig kjole og besad flere sociale og legale privilegier

Litteratur

• Ittai Gradel: Emperor worship and Roman religion. Oxford : Oxford University Press, 2002.
• JHWG. Liebeschuetz, Continuity and Change in Roman Religion. Oxford : Clarendon Press, 1979.
• M. Beard & J. North ed., Pagan priests : religion and power in the ancient world. London : Duckworth, 1990.

Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.