Rover 600 var en serie af store mellemklassebiler fremstillet af den britiske bilfabrikant Rover, og introduceret i april 1993.[2]

Rover 600-serie
Produktion
ProducentRover
Model6xx
Produktionsår1993−1999
ProduktionsstedSwindon, Storbritannien Storbritannien
DesignerRichard Woolley (1989)
Karrosseri og platform
TypeStor mellemklassebil
Karrosseriformer4-dørs sedan
TeknikTværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Resultat i Euro NCAP-
kollisionstest
(1997)[1]
BeslægtedeHonda Accord (5. generation)
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,8−2,3 liter (85−147 kW)
Diesel:
2,0 liter (77 kW)
GearkasseManuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand2720 mm
Længde4645 mm
Bredde1950 mm
Højde1380 mm
Egenvægt1255−1330 kg
Kronologi
ForgængerAustin Montego
EfterfølgerRover 75
En Rover 618i set bagfra

Design og teknik

redigér

Bilens ydre var designet af Rover og baseret på den europæiske Honda Accord, og også bygget i Storbritannien af Honda i Swindon. Den grundlæggende struktur og det meste af teknikken var leveret af Honda og begge bilerne blev designet på samme tidspunkt, med en lille gruppe fra Rover ved siden af i Japan. Farver og indtræk var dog forskellige for at adskille Rover og Honda i markedsføringen. De firecylindrede 1,8-, 2,0- og 2,3-litersmotorer var alle leveret af Honda. Dog var turbodieselmotoren på 2,0 liter fra L-serien og turbobenzinmotoren udviklet af Rover selv, og videreudviklinger af disse motorer fandt vej til resten af Rovers modelprogram.

600-seriens kabine var udstyret med træ- og kromapplikationer samt et relativt højt udstyrsniveau, selv om benpladsen bagi blev kritiseret.[3] Interiøret var magen til den japanskbyggede Honda Ascot Innova, med undtagelse af nogle få kosmetiske modifikationer.

Den Honda-udviklede platform gav komfortable men usportslige køreegenskaber. Med tanke på Roverens udstyr var priserne relativt konkurrencedygtige i klassen af store mellemklassebiler og lavere end prisen for andre kompakte luksusbiler såsom BMW 3-serien og Audi A4.

Versioner og udstyr

redigér

600-serien fandtes i følgende versioner:

  • 618i
  • 618 Si
  • 620i
  • 620 Si
  • 620 SLi
  • 620 GSi
  • 623 SLi
  • 623 GSi
  • 623 iS
  • 620ti
  • 620 Di
  • 620 SDi
  • 620 SLDi
  • 620 GSDi

Modellerne var navngivet efter motorens slagvolume. 618-modellerne havde 1,8-litersmotorer, 620 2,0 og 623 2,3. Med undtagelse af T-serie 620ti, var samtlige benzinmotorer leveret af Honda, og alle dieselversioner havde L-serie motorer. K-motoren blev ikke benyttet i 600.

600-serien fandtes i flere forskellige udstyrsniveauer. Samtlige versioner havde som standardudstyr servostyring, el-ruder foran, fjernbetjent centrallåsesystem med alarm og startspærre, og tonede ruder. Si havde derudover splitbagsæde og soltag. SLi-udstyret tilføjede el-ruder bagi og dørbeklædninger i imiteret træ. GSi-modeller havde 15" alufælge og fuldt læderudstyr. Fra 1994 havde samtlige versioner airbag i førersiden, og fra 1996 også i passagersiden. 623iS havde halvt læderudstyr og en lille spoiler på bagklappen. ti havde seksegede 16" alufælge, "Torsen"-gearkasse og halvt, mørkt læderudstyr.

S- og SD-modellerne havde udstyr fra 620ti, med de samme seksegede 16" alufælge og halvt læderudstyr. L- og LD-modellerne havde syvegede 15" alufælge og fuldt læderudstyr svarende til GSi-versionerne.

Modelændringer

redigér
 
Rover 600 i GSi-udførelse

Serien blev faceliftet to gange. De første ændringer kom i 1996 og omfattede en let modificeret kabine med en polstret armlæn foran og separate nakkestøtter bagi, 15" hjul på samtlige versioner med undtagelse af ti, højtplaceret stoplys, nyt alarm- og startspærresystem (alarmen skiftede fra en infrarød til en radiostyret fjernbetjening, og tændingsnøglen blev en transpondernøgle som startspærren ikke kunne deaktiveres uden), kopholdere i fordørene, elektrisk lyshøjderegulator og alle modeller fra Si og opefter fik aircondition og 15" alufælge. Samtidig skiftede T-motoren tændingssystem fra strømfordeler til "wasted spark". Alle versioner hed fra da af blot "600", uden specificering af motorstørrelsen i modelbetegnelsen.

De sidste modifikationer fulgte i 1997, lidt over et år senere, hvor samtlige versioner fik lidt lavere affjedring (~10 mm) og sidelister, dørhåndtag og sidespejlshuse i samme farve som resten af bilen.

Efter seks år udgik Rover 600 af produktion i juni 1999.[2] Modellen blev herefter afløst af den retrodesignede Rover 75 udviklet under ledelse af BMW. 75 afløste også den større 800-serie. Endnu seks år senere, i 2005, gik fabrikken konkurs[4] hvorefter navnet Rover ikke længere blev anvendt på nye biler.

Tekniske data

redigér
618 i/Si 620 i 620 Si 620 ti 623 Si 620 Di/SDi
Byggeår 1996−1999 1993−1996 1993−1999 1994−1999 1993−1999 1996−1999
Motordata
Motorfabrikat Honda Rover Honda Rover
Motorkode[5] F18A3 F20Z2 F20Z1 20T4G H23A3 20T2N
Motortype R4-benzinmotor R4-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder 4 2
Ventilstyring OHC, tandrem DOHC, tandrem OHC, tandrem
Fødesystem Multipoint Direkte
Trykladning Turbolader,
ladeluftkøler
Turbolader,
ladeluftkøler
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 85,0 × 81,5 mm 85,0 × 88,0 mm 84,5 × 89,0 mm 87,0 × 95,0 mm 84,5 × 88,9 mm
Slagvolume 1850 cm³ 1997 cm³ 1994 cm³ 2259 cm³ 1994 cm³
Kompressionsforhold 9,0:1 9,5:1 8,5:1 9,8:1 19,5:1
Maks. effekt ved omdr./min. 85 kW
(115 hk)
5500
85 kW
(115 hk)
5300
96 kW
(130 hk)
5400
147 kW
(200 hk)
6000
116 kW
(158 hk)
5800
77 kW
(105 hk)
4200
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 158 Nm
4200
172 Nm
4200
178 Nm
4800
240 Nm
2100
206 Nm
4500
210 Nm
2000
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) 4-trins automatisk 4-trins automatisk
Præstationer[a]
Topfart 195 km/t 198 km/t 201 km/t 230 km/t 216 km/t 185 km/t
Acceleration 0-100 km/t 11,3 sek. 10,8 sek. 10,2 sek.
(12,0 sek.)
7,5 sek. 8,6 sek.
(10,2 sek.)
11,6 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 8,1 liter
Blyfri 95
8,0 liter
Blyfri 95
8,3 liter
(8,5 liter)
Blyfri 95
7,9 liter
Blyfri 95
8,6 liter
(8,7 liter)
Blyfri 95
5,8 liter
Diesel
  1. ^ Værdier i parentes gælder for versioner med automatgear

Versionerne med benzinmotor er af fabrikanten ikke godkendt til brug med E10-brændstof.[6]

Referencer

redigér
  1. ^ Crashtest af 600-serien, 1997 (hentet 16. januar 2020, på engelsk)
  2. ^ a b Bosch produktliste, viskerblade 2002/2003 (på svensk)
  3. ^ "Rover 600 (93-00) (på engelsk)". Arkiveret fra originalen den 7. april 2008. Hentet 5. november 2013.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  4. ^ Herdel, Stine Bjerre (8. april 2005). "MG Rover går i konkurs". Berlingske. Hentet 16. januar 2020.
  5. ^ "Rover 600 Motorcodes / Motorenübersicht / Motornummern / Motorenkennziffern". mobilverzeichnis.de (tysk). Arkiveret fra originalen 16. januar 2020. Hentet 16. januar 2020.
  6. ^ "Tjek om din bil eller motorcykel er godkendt til E10" (PDF). drivkraftdanmark.dk. Hentet 16. januar 2020.

Litteratur

redigér

Eksterne henvisninger

redigér