Bække-stenen 1

runesten ved Bække Kirke i Vejen Kommune (117063)
(Omdirigeret fra Runestenen Bække 1)

Bække-stenen 1 er en runesten fundet i Bække i 1810.[1] Stenen blev taget ud af kirkegårdsdiget og er nu opstillet på en lille høj mellem kirken og vejen. Det er uvist, hvor stenen oprindeligt har stået. Bække 1 er rejst ikke langt fra Bække-stenen 2 og Læborg-stenen, og de ligger alle sydvest for Jelling.

Runestenen Bække 1
Bække 1.jpg
Bække-stenen 1
Fundet 1807
Fundsted Bække
Rejst 900–950
Sekundær anvendelse Kirkegårdsdige
Højde 164 centimeter
Bredde 120 centimeter
Dybde 80 centimeter
Placering Bække kirke
Stenart Granit
DK-nr. SJy 26

Stenen er 164 cm høj, 120 cm bred og 80 cm tyk.[2]

IndskriftRediger

Translitteration rafnuka:tufi : auk : futin : auk : knubli : þaiR : þriR : kaþu : : þuruiaR : hauk :
Transskription Rafnunga-Tōfi ok Fundinn ok Gnȳpli þæiR þrīR gærðu ÞōrvēaR haug.
Oversættelse Ravnunge-Tue og Fundin og Gnyple, de tre gjorde Thyras høj.

Indskriften er ordnet i bustrofedon og begynder i stenens nederste højre hjørne. Ravnunge-Tue og Thyra nævnes også på Læborg-stenen, og Thyras høj muligvis også på Horne-stenen. Det er uvist, hvor Thyras høj lå, og om den kan have været en del af Jelling-monumentet. Indskriften har et for vikingetidens runestensindskrifter usædvanligt indhold, idet den ikke er rejst af X til minde om Y, men i stedet omtaler det at gøre høj. Samme usædvanlige indskrift ses på Horne-stenen, hvor Ravnunge-Tue ligeledes omtaler det at gøre høj. Det er uden tvivl den samme Ravnunge-Tue, som har rejst Bække-stenen 2.

KilderRediger

  • Danske Runeindskrifter
  • Lerche Nielsen, Michael 2005. Ravnunge-Tue som navngiven viking, runestensrejser og myte. I: Øeby Nielsen, Gunhild Runesten, magt og mindesmærker. Tværfagligt symposium på Askov Højskole 3.-5. oktober 2002. Hikuin 32, s. 7-22. Højbjerg.
  • Stoklund, Marie 2005. Tolkningen af Bække-, Læborg- og Jelling-indskrifterne og meningen med at riste runesten. I: Øeby Nielsen, Gunhild Runesten, magt og mindesmærker. Tværfagligt symposium på Askov Højskole 3.-5. oktober 2002. Hikuin 32, s. 37-48. Højbjerg.

NoterRediger

  1. ^ Barner-Rasmussen, Nordisk Forskningsinstitut. Michael Lerche Nielsen. Marie Stoklund. Rikke Steenholt Olesen. Lisbeth Imer. Michael. "Søg i runesten og runeindskriftsdatabasen.". runer.ku.dk. Hentet 2017-10-01. Indskrift: Ravnunge-Tue og Fundin og Gnyple, de tre gjorde Thyras høj. / Fundomstændigheder: Stenen blev fremdraget af kirkegårdsdiget i 1810. 
  2. ^ Barner-Rasmussen, Nordisk Forskningsinstitut. Michael Lerche Nielsen. Marie Stoklund. Rikke Steenholt Olesen. Lisbeth Imer. Michael. "Runer, indskrift og billeder af: Bække-sten 1". runer.ku.dk. Hentet 2017-10-01. 


Koordinater: 55°34′8.76″N 9°8′13.17″Ø / 55.5691000°N 9.1369917°Ø / 55.5691000; 9.1369917