Rust (spillested)
- For alternative betydninger, se Rust (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Rust)
Rust er et spillested på Nørrebro, der også huser baren CONGA og natklubben Das Disco.
Historie
redigérRust (oprindelig Kafé Rust) var fra juli 1989 kampagnecafé og festlokale for Next Stop-bevægelsen, en af de protestbevægelser, der opstod i slutningen af Den Kolde Krig. Caféen blev opkaldt efter tyskeren Mathias Rust, der i 1987 landede på Den Røde Plads i Moskva i en sportsflyver.
I slutningen af 1989 besluttede en mindre gruppe aktivister at omdanne stedet til regulær bar og spillested. Efter en mindre istandsættelse genåbnede Rust i februar 1990 som et samlingssted for den københavnske musikundergrund. I 1991 blev Rust bygget om og fik status som selvstyrende beskæftigelsesprojekt med ansatte på løntilskud. Efter klager fra lokale konkurrenter over konkurrenceforvridning blev beskæftigelsesprojektet standset i 1992, og siden da har Rust fungeret på kommercielle betingelser.
Mange store internationale navne har i tidens løb optrådt på RUST. Dette tæller blandt andet Rufus Wainwright, Bloc Party, Blue Foundation, Post Malone, Mø og Bruno Mars. RUSTs live-scene præsenterer en bred vifte af genre.
Dj's som Trentemøller og Moby har også optrådt på RUST.
Eksterne kilder/henvisninger
redigér- Officiel hjemmeside
- Rust på Alt om København – indeholder udførlig beskrivelse af indretningen af lokalerne