Rysensteensgade

gade i Indre By i København

Rysensteensgade er en gade i Indre By i København, der strækker sig over cirka 200 meter fra Vester Voldgade over H.C. Andersens Boulevard til Otto Mønsteds Plads.

Rysensteensgade set fra H.C. Andersens Boulevard.
Royal Runs rute gik i 2023 gennem Rysensteensgade. Til højre i billedet ses det tidligere Rysensteens Gymnasium.

Vejen er anlagt omkring 1900 og er opkaldt efter Rysensteens Bastion, der var en del af Københavns volde. Den lå omtrent, hvor gaden i dag er anlagt.[1] Rysensteens Bastion har sit navn efter den hollandske ingeniør Henrik Rüse, der stod i spidsen for arbejdet med at bygge Københavns befæstning.

I Rysensteensgade 3 lå fra 1896 til 1932 Rysensteen Gymnasium. Bygningen har fra 1987 været anvendt af FDF. Det er samtidig den bygning på gaden, der har højest bevaringsværdi.[2] En anden markant bygning er det tidligere hovedsæde for Dansk Folkeforsikringsanstalt med adressen Otto Mønsteds Plads 11, der blev opført i 1910 i nationalromantisk stil efter tegninger af Axel Preisler.[3] I dag er bygningen omdannet til boliger.[4] Bygningen er placeret med siden ud til Rysensteensgade.

Referencer redigér

  1. ^ "Rysensteensgade – KEND KØBENHAVN". KEND KØBENHAVN. 16. oktober 2016. Hentet 18. april 2024.
  2. ^ Din Geo - Rysensteensgade
  3. ^ "Otto Mønsteds Plads 11". Arkitekturbilleder. Hentet 18. april 2024.
  4. ^ "Otto Mønsteds Plads i København". Domis. Hentet 18. april 2024.

Eksterne hensvisninger redigér

55°40′18″N 12°34′30″Ø / 55.6717°N 12.5751°Ø / 55.6717; 12.5751