Sønder Vinge-stenen 1
Sønder Vinge-stenen 1 er en runesten, fundet i Sønder Vinge før 1627. Den ældste meddelelse stammer fra Skonvig, som skriver, at den ligger på Ulstrup mark mellem Ulstrup-Rønge-vejen og Gudenåen. Nu er den opstillet i parken til Ulstrup Slot syd for sydfløjen. Runestenen har ingen umiddelbar sammenhæng med Sønder Vinge-stenen 2, som blev fundet i 1866 som bygningselement i Sønder Vinge Kirke.
Sønder Vinge-stenen 1 | |
---|---|
Fundet | Før 1627 |
Fundsted | Sønder Vinge |
Rejst | 970–1020 |
Højde | 164 cm centimeter |
Bredde | 163 cm centimeter |
Dybde | 32 cm centimeter |
Placering | Ulstrup Herregårds park. |
Stenart | Granit |
DK-nr. | MJy 23 |
DR-nummer | DR 82 |
Indskrift
redigérTranslitteration | ... -(a)i(s)(þ)i ...-si : ift skibara : sin(ą) (:) þ(i)r(i) : auk : tuf(a) (:) |
Transskription | ... [r]æisþi ... [þann]si(?) æft skipara sīna Þīri(?) ok Tōfa. |
Oversættelse | [NN] rejste [denne sten] efter sine skippere Thire og Tue. |
Indskriften er ordnet i lodrette rækker i blandet linjefølge. De første to rækker er i parallelordning, og de to sidste i bustrofedon. Indskriften er meget fragmenteret, men kan rekonstrueres til en meningsgivende tekst, idet den følger samme mønster som hovedparten af danske runesten i årtierne omkring år 1000. Betegnelsen 'skipper' kendes fra andre danske runesten, f.eks. Tågerup-stenen på Lolland og Solberga-stenen i Skåne. Mandsnavnet Þírir er rekonstrueret i teksten, og der kendes ingen paralleller. Iflg. Lena Peterson er navnets oprindelse uvis. Der kan være tale om en fejlristet form af et andet personnavn.
Kilder
redigér- Danske Runeindskrifter Arkiveret 21. marts 2012 hos Wayback Machine
- Jacobsen, Lis og Erik Moltke 1942. Danmarks Runeindskrifter, sp. 117-119. København.
- Peterson, Lena 2007. Nordiskt Runnamnslexikon, s. 226. Uppsala.