Sachsens flag

Sachsens flag er delt i hvidt over grønt. Flaget er i forholdet 3:5.

Sachsens flag.
Sachsens statsflag.

Sachsens ældste farver var sort og gult, efter våbenets hovedfarver. Disse farver var også det habsburgske kejserriges farver. 16. juni 1815 fastsatte Frederik August 1. ved kongelig beslutning en nationalkokarde i farverne hvidt og grønt, og dette blev også bestemt som Kongeriget Sachsens farver. Valget var motiveret af, at G. A. Böckler i sit værk Ars heraldica fra 1688 viste et grønt kors på hvidt skjold som mærke for Sachsen. Da Kongeriget Sachsen blev oprettet i 1807, indstiftede kong Frederik August 1. en orden, hvor ordensbåndet var grønt, noget som introducerede farven som nationalfarve. Fra 1813 førte enheder i Sachsens hær hvide og grønne lansefaner.

Brugen af hvidt over grønt blev genoptaget efter DDRs opløsning. I delstatsforfatningen fra 27. maj 1992 er valget af farverne hvidt og grønt nedfældet i paragraf 2. I forordning af 4. marts 1992 var det da allerede bestemt, at statsflaget skulle bære delstatens våben i midten.

Delstaten Sachsens grundlov fra 1992 anerkender også brugen af sorbernes farver, blåt, rødt og hvidt, og Niederschlesiens farver hvidt og gult.

LitteraturRediger

  • Jörg-M. Hormann og Dominik Plaschke: Deutsche Flaggen. Geschichte – Tradition – Verwendung, 2006
  • Harry D. Schurdel: Flaggen und Wappen Deutschland, 1995